…som fra augusti er ny direktør for HH Ferries Group. Han efterfølger Henrik Rørbæk. De seneste 8 år var Johan Röstin direktør for Copenhagen Malmö Port AB.
Hvad siger du til en fast HH-tunnelforbindelse, Johan Röstin?
– Jeg er imod. Jeg er opvokset i Helsingborg med en stærk pendlertradition, som ikke skal ødelægges af, at der på begge sider skal graves et par kilometer ind i byerne. Og endelig er trafiknettet ikke gearet til mere lastbiltrafik.
Du overtager ledelsen af en færgerute midt i en omlægning til batteridrift: Inden udgangen af juni vil Tycho Brahe sejle på el, og derefter færgen Auroras. Det er jo en klar miljøprofil – kommer der flere grønne tiltag?
– Absolut. Vi skal igennem hele forretningen for at yderligere skærpe miljøprofilen. Det er medvirkede til, at jeg tog jobbet.
Din bestyrelsesformand, Rasmus Christiansen, siger i en P-meddelelse at du har ”fokus på driftsforbedringer og at løfte kundeservicen.” Hvordan vil kunderne mærke det konkret?
– Der vil blive brugt mere energi på kundeservice. Hvad der konkret vil ske er for tidligt at sige.
Ser du en mulig synergi mellem din gamle arbejdsplads Copenhagen Malmö Port AB og den nye hos HH Ferries?
– Nej, Copenhagen Malmö Port har fokus på B2B, mens HH Ferries har fokus på B2C-markedet. Men der ud over er det en fordel, at jeg har erfaring med både dansk og svensk ledelse. Der er stadig forskelle.
Du blev i 2014 ”Årets økonom i Skåne” kåret af Ekonomiforum Skåne. Hvordan ser du med din baggrund mulighederne for endnu bedre økonomi over Helsingør-Helsingborg i konkurrence med Øresundsbron?
– Der er store muligheder – ellers havde jeg ikke taget jobbet. Men nu skal jeg gennemgå hele forretningen inden jeg annoncerer konkrete tiltag.
Af Keld Broksø