onsdag 24 april 2024

inloggad som

Firma bag sprængstofsporing til terrorbekæmpelse begynder ny kapitalrejsning

Efter den danske Innovationsfond i marts investerede 6,3 mio. DKK i en helt ny form for sprængstofsporing og scanning over større afstande, så har firmaet bag, MyDefence i bl.a. Fredensborg nord for København, indledt en ny kapitalrejsning.

-Vi vil komme langt for både 5 og 10 millioner. Vi er nu i gang med at booke møder med business angels og andre investorer, siger CEO Christian Steinø til Rapidus.

Han oplyser, at firmaet har nye teknologidemonstrationer i årets sidste kvartal og første halvår 2019 som baggrund for dyre patentansøgninger, der skal bruges flere penge til.

Teknologien udvikles i samarbejde med Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet og hedder terahertz-spektroskopi. Sprængstof til vejsidebomber eller terrorangreb, har et unikt ”fingeraftryk”, som kan findes ved terahertz-spektroskopi. Teknikken bruger bl.a. laserstråler til ionisering af luft. Derefter undersøges ionerne for spor af sprængstoffer. I dag er udfordringen, at eksisterende udstyr er for stort og følsomt uden for laboratoriet. Nu er målet at udvikle små, bærbare devices, som bruger nanoteknologi – og ikke stoppes af den vanddamp, der i fri luft ellers kan dæmpe kemiske signaler fra sprængstof.

Christian Steinø ser et kæmpe potentiale. Teknologien kan også bruges til produktinspektion i for eksempel medicinalindustrien, detektion af hudkræft, samt nem lufthavns eftersøgning af eksplosiver, våben og narkotika, så passagerer ikke behøver irriterende scanninger.

-Jeg har også en drøm om at bruge produktet i droner – eksempelvis over de store urensede minefelter i Cambodija og Angola. Men inden et endeligt produkt er på plads vil der gå 3-4 år, og inden skal vi rejse samlet 30-40 mio. DKK, mener Christian Steinø.

Af Keld Broksø

Efter den danske Innovationsfond i marts investerede 6,3 mio. DKK i en helt ny form for sprængstofsporing og scanning over […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Här är Årets Rapidusföretag

    På tisdagskvällen ställde Rapidus och Vinge till med fest när Årets Rapidusföretag och Årets Friskt Vågat skulle koras för 23:e året i rad.

  • Spelet bakom Academedia-affären 

    I början av året ville Mellby Gård sälja sitt innehav i friskolejätten Academedia till mångmiljardären Roger Akelius. Men efter massiv kritik drog sig Mellby Gård ur affären. Mellby Gårds vd Johan Andersson ger Rapidus en exklusiv inblick i vad som egentligen hände.

  • Positivt i skånska rapporter

    Beijer Ref levererar en rökare i krysset, medan fastighetsbolagens nedskrivningar verkar ha tagit slut. Det är huvudpunkterna i dagens rapporter från de stora skånska börsbolagen.