Kort sagt: Mediebilledet i Danmark og Sverige evner ikke at gribe de gode ideer før investorerne får dem frem i lyset. Hvornår har et medie sidst bragt en god ide videre — før investorerne slog til? Både motivation og arbejdspladser går tabt på den konto. Derfor skal begejstringen tilbage for den gode ide og iværksætterkulturen i medierne. En undtagelse fandt vi ved Roskilde Festivalens samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Flere projekter blev synlige blot på en ide. Rapidus giver gode råd på den baggrund.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktör
Uden en god ide får man ikke succes som iværksætter. Uden penge går det slet ikke. Men pengene kommer ikke, hvis ingen hører om den gode ide og gør den synlig. For mange iværksættere er der her et bjerg at bestige. Den gode ide skal brandes, fortælles om — og ud i sociale som journalistiske medier — for at øge investorernes appetit på at investere. Lange rækker af møder med afslag kan slå mange iværksættere ud, så de gode ideer må også ud på anden vis. Her er der en del at lære på Roskilde Festivalen. Den får netop gode, men uprøvede ideer frem i lyset.
I fem år — lige siden 2010 – har Roskilde Festivalen samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om at bruge festivalen som laboratorium for løsninger på fremtidens udfordringer. De opstår, når en midlertidig by med 130.000 mennesker bygges op pilles ned i starten af juli. En række faktorer gør helt usædvanligt ideerne synlige.
* Der er tale om unikke ideer — fra det morsomme til det geniale. Det vender vi tilbage til.
* Der har været en klar, virkningsfuld mediepolitik — det giver vi også et par gode råd til.
* Der er fyrtårne, der kommer mere og mere forretning ud af. Vi beskriver et par stykker.
* Og samarbejdet har skabt en begejstring, som bær innovative projekter frem.
DTU kan ligefrem dokumentere ny begejstring: De studerende er nu i kamp om at komme med på festivalen med projekter via ansøgninger og ventelister. Over 100 DTU-studerende har i månedsvis været i gang med 20 projekter. De handler om f.eks. håndhygiejne, håndtering af urin og affald på offentlige steder, vindmøller og gadebelysning med LED-lamper og smartere måder at køle på. Det er også nyskabende, at iværksætteri er blevet meriterende. Der gives simpelthen studiepoint. Og endelig er der nu især tre fyrtårne af gode forretninger, som er vokset ud af festivalen og DTU. De har i dag kunder på konferencer og festivaler rundt i Europa: Volt (der har computersystemer til genopladning af tusindvis af mobiltelefoner), DropBucket (som har designet effektiv affaldshåndtering via engangs affaldsspande) og Kubio (der er et modulbaseret koncept til rekreative sidde- og podiemiljøer ved events.)
Rapidus skrev sidste år også en analyse om samarbejdet. Der handlede det om det fornuftige i at stille problemer til skue – og bede om innovation fremfor fastlagte løsninger. En konklusion, som vi står ved. I år står det klart, at udfordringen også er at få innovative ideer synlige på sociale og journalistiske medier. Her er der en del at lære på Roskilde Festival.
Grundlæggende er, at uden begejstring kommer der hverken synlighed eller forretning. Begejstringen skabes ofte af, at iværksættervirksomheden stikker af fra konkurrenterne i kampen om at få budskaber i medierne. Tag et projekt som Peefence. Et festivalproblem er, at urin i hegnet lugter og skaber dårlig oplevelser. DTU opfandt i en designopgave et sammenrulleligt, innovativt pissior – en slags ’tissemåtte’ kaldet PeeFence. Det hænger på et hegn, der alligevel er der. Men nu løber urinen ned i en slange i venstre side, og videre ned i en kloak. Pissioret fylder kun lidt på lager, er nem at transportere og kan genbruges efter rengøring. Opfindelsen gik sin sejsgang i medierne. Netop fordi ideen er unik, simpel — og lidt sjov. Men sådan en historie blev også solgt godt for at komme gennem mediernes nåleøje. Regel nummer ét er: Gør noget andet end alle de andre. Og fortæl historien godt. Der er et utal af ubehjælpelige pressemeddelelser. 99 procent af dem lander i slettet post. En nystartet virksomhed som Peefence kan nemmere finde det unikke end en, der er groet fast. Det handler også om at spare på annoncekroner.
Men hjemmearbejdet skal gøres, og man skal forstå journalistiske kriterier: Nyhedsinteresse, relevans, overraskelse og gerne konflikt med gængse opfattelser og vanetænkning. Langt det meste opfylder Peefence.
Succes i PR forudsætter også, at man gør emnet så interessant for en journalist, og at vedkommende kan se en journalistisk idé i at arbejde videre og formidle stoffet. En generel pressemeddelelse virker sjældent. Vælg hellere et nichemedie (gerne Rapidus!) eller en fagjournalist. Giv journalisten din nyhed eksklusivt. Hellere slagkraftig omtale i ét medie end små noter i flere. Så har du noget at bygge videre på, og kan bedre finde nye vinkler. Pludselig er din virksomhed interessant i flere medier. Og du har fat i den lange ende, når medierne begynder at kontakte dig for at få nyheder. Det er netop ved at ske blandt de fyrtårne, som på få år er skabt i samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festivalen.
