Kort sagt: SAS har udlevet sin mission. Tiden er løbet fra statsselskaber, når andre og billigere operatører styrer markedet. Nu gælder det om at styrke Københavns Lufthavn i et øget samarbejde med Sturup, så Øresundsregionen står endnu stærkere.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
I 10 år har budskabet ved regnskabsaflæggelser hos SAS været som et brev fra et barn på en lang sommerlejr: Send flere penge! Det skete også mandag den 12. november. En omfattende spareplan på 2,6 milliarder kroner, lønnedgang på op til 15 procent og fyringer på stribe. Og så en ny statsgaranti. Siden 2004 er de SAS-ansatte skrumpet fra 32.000 til 15.000, og 9.000 når den ny plan er gennemført. Fortsatte danske, svenske og norske statsgarantier er eneste grund til, at bankerne giver SAS en sidste chance, da landene ejer halvdelen af selskabet. Det indlysende spørgsmål er, hvornår det skal slutte? Det er nu!
Statsselskaber har man, hvis ingen private firmaer kan gøre det samme bedre og billigere for skatteborgerne. SAS´ status hører derfor hjemme i Sovjetunionen.
Især Sverige og Danmark har tøvet med at afvikle SAS bl.a. fordi SAS i Københavns Lufthavn har en markedsandel på 35 %. Anderledes i Sverige, hvor SAS´ markedsandel kun er 20 %. SAS har ganske rigtigt sikret en knudepunkt i København til internationale flyruter. Men kan Københavns Lufthavn ikke skabe det uden SAS? I ugens løb har flere regnestykker vist, at selv efter spareplanen kan eksempelvis Norwegian flyve billigere. Det er altså ikke SAS, som er vigtig for kunderne i Øresundsregionen — det er Københavns Lufthavn og Sturups performance og samarbejde, der er vigtig nu.
I spareplanen outsources SAS´ bagagehåndtering i København. Hvad med flyruterne?
Lige nu ville det skabe kaos. Det er også tvivlsomt, hvor store dele af SAS investorer vil overtage lige nu. Øvelsen i spareplanen for SAS-chef Rickard Gustafson er derfor at salgsmodne urentable dele af SAS og derned starte en glidende lukning.
Det kræver, at SAS og de tre regeringer melder åbent ud, at SAS er til salg. I kulissen har salgsrygterne løbet et år, men salg var urealistisk. Selv den nye spareplan kan vise sig at være for lidt til at opnå salg. Derfor må regeringerne stå sammen om en åben melding om, at målet er at lukke SAS og sælge ud, hvor man kan. Det mål er også i medarbejdernes interesse. Et salg kan sikre en del arbejdspladser, som ellers vil forsvinde i en konkurs.
Slagsmålet med medarbejderne ventes afsluttet søndag. Måske de også skal tænke på, at denne fjerde spareplan på 10 år formentlig også er kommet for sent. Løbet er kørt for SAS. Efter SAS´ lukning må vi se på, hvad der så skal ske.
Den svære del er at styrke lufthavnene i København og Sturup. Og få dem til at samarbejde. SAS har for Øresundsregionen hidtil været et bolværk mod lavprisflyselskaberne, og det var ikke til gavn for kunderne. I Oslo og Stockholm har lavprisflyselskaberne overhalet SAS. Men ikke i København.
I dag spiller Ryanair og Wizz Air en stor rolle i Sverige, og de flyver slet ikke fra Københavns Lufthavn — men fra Sturup. En lukning af SAS aktualiserer derfor et nyt samarbejde med Sturup. I forvejen har København en ”dual-airport” strategi, hvor lavprisflyselskaber og traditionelle flyselskaber opererer fra samme lufthavn. Der er en lavprisfinger CPH Go. Men herfra flyver fortsat kun lavpriselskabet EasyJet, mens Ryanair er ude. Når SAS lukkes skal det system gentænkes, så vi får flest mulige kunder samlet set — og til de laveste priser, så hullet efter SAS fyldes op. Vi kan lære af Stockholm og Oslo, hvor systemerne lever side om side.
Arlanda Airport har konkurrence fra lavprislufthavnen Skavsta. Herfra flyver Ryanair og Wizz Air tilsammen på over 50 ruter. Syd for Oslo er der to lavprislufthavne. I begge hovedstæder var lavprislufthavne med til at stække SAS. Kun København har som den eneste holdt mest fast i SAS. København har dermed IKKE tilpasset sig nye tider i flytrafikken. Lukningen af SAS kan netop være det, der kan sikre ny konkurrence i Øresundsregionen, så vi kommer på højde med Oslo og Stockholms uafhængighed af statsstøttede SAS-fly. Der er faktisk ikke noget at græde over, hvis SAS lukker — bortset fra hos de ansatte, der har nydt utidssvarende vilkår. Lukningen af SAS kan med de rigtige satsninger og samarbejde blive en stor gevinst for Øresundsregionen.