Det går stærkt for den kun ét år gamle, københavnske it-virksomhed Atosho, som efter en dugfrisk, opsigtvækkende kändis investering på et tocifret millionbeløb, og ny CEO per 1. marts, gør sig klar til at etablere kontor bl.a. i Sverige formentlig indenfor i år.
– Det mest oplagte sted er Malmø eller Stockholm, hvor det foregår på it-området, fastslår Atoshos nye CEO, Thomas Busk, som kommer fra stillingen som ansvarlig Microsofts vesteuropæiske onlinedivision. End ikke Atoshos egen hjemmeside, medier eller pressemeddelelser har annonceret direktørskiftet, men ifølge Thomas Busk er det et udslag af, hvor stærkt det går nu.
Ekspansionen til Sverige (og forhåbentlig USA) gøres mulig af en stærkt medieomtalt ny investering fra fodboldholdet Manchester Uniteds legendariske manager, sir Alex Ferguson. I en pressemeddelelse siger han, at holdet bag Atosho tidligere har bevist, at de kan gøre onlinekoncepter til internationale succeser.
Tidligere CEO — og nu ren bestyrelsesformand i Atosho, Anders Ibsen, siger, at Alex Ferguson som aktionær betyder meget for firmaet. Atosho tilbyder it-løsninger til virksomheder, som vil gøre det lettere for kunderne at købe produkterne, efter kunderne har hørt eller læst om dem i medierne. Eksempelvis hvis man læser en boganmeldelse kan man med Atoshos system gå direkte til køb frem for at skulle google sig frem til en hjemmeside. Atosho er en forkortelse af atomised shopping.
Også i februar kom en ny investring på godt 10 mio. DKK, så firmaet er velpolstret nu til udvikle platformen, salget — og etablere sig bl.a. i Sverige. Atosho har allerede kontorer i Norge, Frankrig, Italien, Storbritannien, og har pilot-projekter med samarbejdspartnere i USA.
Af Keld Broksø