Kort sagt: Den danske valgkamp havde vækst som gennemgående tema, men da valgresultatet forelå sidste torsdag måtte danskerne se til Sverige efter den medicin, som skulle skaffe den. Den vindende, røde blok, kan nemlig tvinges til at føre svensk, borgerlig politik pga. det liberale støtteparti, Det Radikale Venstre.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Meningsmålinger havde i god tid advaret om, at en ny, dansk regering bestående af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti som anførere i rød blok ville vinde regeringsmagten efter knap 10 år med Venstre og Konservative-regeringen og deres støtteparti Dansk Folkeparti.
Det der skærer i øjnene, her præcis en uge efter valget, er økonomien. Og især den vækst, som var hele valgets tema. Danskerne har med sine egne slunkne væksttal måttet se misundeligt til Sverige.
Men Danmark har endnu ikke taget ved lære. Den gode nyhed er, at det kan Danmark komme til.
Kort før valget gik OECD netop ud i påfaldende ubemærkethed og fortalte, hvad medicinen skulle være for Danmark — nemlig præcis den, som Sverige allerede har taget med succes: Stephanie Jamet leder den danske og svenske afdeling i OECD, og overvåger derfor begge økonomier tæt. Hun fastslog i en overset, kort notits lige før det danske valg i torsdags, at Sverige har haft succes med en række strukturreformer. Herunder, at Sverige er bedre til at kontrollere de offentlige udgifter, så Sverige på den måde kan bringe skatterne ned og øge incitamentet til at arbejde. Ligeledes er adgangen til forskellige, svenske, offentlige overførselsindkomster justeret for også at bidrage til en øget arbejdsindsats. En indsats, som især bliver lagt i det private erhvervsliv — i Sverige. Alene i svenske kommuner er antallet af ansatte på fire år reduceret med 63.000, mens det mindre land Danmark i stedet har ansat 22.000 mere i det offentlige.
Det er ikke noget, som 10 års borgerligt, dansk styre kan være stolt af. Og det er medvirkende til det snævre valgnederlag på 89 mandater til rød blok og 86 til den blå, borgerlige blok.
En indikator på, at blå blok ikke leverede varen helt, er noget andet, som absolut heller ikke er godt nok: Kort før valget rundede Danmark et skarpt hjørne, hvor nu to mio. danskere over 15 år står uden for arbejdsmarkedet. Det koster over 300 mia. danske skattekroner årligt. Dermed lever flere voksne danskere end nogensinde af økonomisk hjælp fra de offentlige kasser — eksempelvis via førtidspension, efterløn (pension) allerede fra det 62. år, kontanthjælp, almindelig folkepension eller andre offentlige ydelser. Der har tilmed været en historisk stor stigning på hele 200.000 i antallet af offentligt forsørgede over de seneste fire år, viser helt nye tal fra Finansministeriet. Alene antallet af folkepensionister over 65 år vokser således med 30.000 til 40.000 hvert år.
Skatten i Danmark er en af verdens højeste. Man kan udtrykke det sådan, at de, der modtager penge, får mere, mens de, som betaler, beskattes hårdere. Det understreger behovet for at få lavet reformer, der får danskerne til at blive i længere tid på arbejdsmarkedet og hæver den generelle pensionsalder.
Og her var skillelinjerne i Danmark op til valget og vil være det fortsat:
* Skal Danmark udvide det offentlige system, og optage gæld og hæve skatter for at finansiere det, som socialdemokraterne ville?
* Eller skal man erkende, at tiden er at se til Sverige efter brugbare løsninger herunder at holde skatterne nede for at sikre købekraft i samfundet, som de borgerlige ville efter alt for mange års betænkningstid?
Den dårlige nyhed er, at det nu bliver den første løsning med mere skat og gæld, som træder i kraft.
Den gode nyhed er, at når det ikke virker og derfor vil Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti blive tvunget til at se til Sverige efter den rette medicin. Ikke mindst fordi den afgørende støtte til rød blok, leveret af det succesfulde, social-liberale parti. Det radikale Venstre, vil præcis den vej, men klemmes i de endnu ikke afsluttede regeringsforhandlinger med resten af rød blok.
Svenskere (og mange danskere) kan have svært ved at forstå, at de radikale med en borgerlig, økonomisk vækstpolitik peger på rød blok. Kort før valget indgik de radikale endda et borgerligt forlig om begrænsninger i efterlønnen – et forlig, som stadig står ved magt. Forklaringen på dette paradoks ligger bl.a. i værdipolitikken om eksempelvis udlændingepolitikken, hvor de radikale er langt mere bløde end de i Sverige så berygtede hardliners i Dansk Folkeparti.
Der er altså håb om, at en dansk reformkurs i retning af den svenske holder for uden de radikale er rød blok handlingslammet. Dermed er ikke nemt at blive socialdemokratisk regeringsparti og anfører med statsministerposten til Helle Thorning-Schmidt. De radikale trækker i blå retning. Og det betonsocialistiske parti, Enhedslisten, tredoblede stemmerne, og er samtidig er parlamentarisk grundlag for Helle Thorning-Schmidt. Det ser umuligt ud for den nye regering, for Enhedslisten vil blokere alle stramninger mod overførselsindkomster. En ny rød regering skal i forvejen overtage et finanslovsforslag, der opererer med et underskud på 85 milliarder kroner i 2012. Dermed kan S-SF ikke undgå at komme til at skuffe nogle vælgergrupper, der har sat næsen op efter velfærdsforbedringer under en ny regering.
Det betyder, at socialdemokraterne må se til højre i Folketingssalen. Først og fremmest de radikale, mens også de tidligere, borgerlige regeringspartier.
Der er alternative flertal med eksempelvis de konservative og Liberal alliance. Eller det tidligere regeringsparti, Venstre, som fik et flot valg mandatmæssigt og er større end socialdemokraterne.
Der er intet at sige til, at regeringskonstitueringen trækker ud i Danmark!
Men alt er ikke håbløst. På klimaområdet, eksempelvis, er de radikale er positive overfor offentlige, fremrykkede investeringer på 10 mia. kr., som socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti gik til valg på. En del af de milliardinvesteringer, der skal sætte gang i væksten, skal netop bruges på energi og klimarigtige investeringer i det offentlige.
Det er den del af den nye regeringspolitik, som kan skabe mest reel vækst fordi Danmark — og Øresundsregionen — i disse år bliver stærkere og stærkere på cleantech.
Dermed er der drypvise håb om vækst i Danmark. Men indtil videre er vækst og udvikling noget, som Danmark må se til Sverige efter.
