Kort sagt: I en halv snes år er vi på begge sider af Sundet tudet ørerne fulde af ord som bæredygtighed, grønne indkøb, CSR — osv. Er det noget flip? Ikke helt. Det gavner bundlinjen! Og bolden ligger lige til højrebenet, hvis regionen vil brande sig på bæredygtighed, viser eksempler.
Af Keld Broksø, Rapidus´ Københavnsredaktør.
Hos en af Øresundregionens helt store aktører, Novozymes A/S, er der en direktør. Ikke blot en chef — men en direktør – for bæredygtig udvikling. Han navn er Claus Stig Pedersen. Med et glimt i øjet kan han selv undre sig over, at en flippet hippie nu er direktør. Men der er en forklaring, som er tankevækkende for hele Øresundsregionens erhvervsliv: Bæredygtighed er pure big business.
Claus Stig Pedersen ved, at det rammer bundlinjen benhårdt, hvis han ikke gør sit arbejde godt. Her er en update på Novozymes: Det er verdens største producent af enzymer til alt fra vaskepulver til bioethanol. Novozymes omsætter for 10 mia. kroner om året, og firmaet undgik at udlede 40 millioner tons CO2 ved bæredygtig produktion. Men glem klimaet (et øjeblik) og se på bundlinjen.
Novozymes ved, at forbrugerne stiller krav. Og verden er gennemsigtig, når vi næsten alle er publishers med mobiler og kameraer, der kan opdatere alt og overalt i hele verden. Også når virksomheder opfører sig dårligt. Ingen kan gemme sig. I USA tog den enorme detailkæde, Walmart, tankegangen til sig; De stillede pludselig krav om bæredygtighed til leverandørerne.
En stribe gik konkurs. De kunne ikke klare Walmarts krav. Andre rettede ind, og skubbede bolden videre til underleverandører som Novozymes. Eksempelvis Unilever: 160 millioner gange om dagen vælger et menneske et Unilever produkt til fødevarer, rengøring og pleje. Og Procter & Gamble (P&G) er producent af alt fra Pampers bleer til vacciner. Omsætningen er større end flere landes bruttonationalprodukter. Novozymes er igen en underleverandør, som skal se Walmarts benhårde indkøbere i øjnene. Hippien er død, og Claus Stig Pedersen går med jakkesæt!
Bæredygtighed er nu en afgørende konkurrenceparameter også for Øresundsregionen. Bæredygtighed kan også blive et længe savnet megabrand for Øresundsregionen. Og noget sker der:
I Danmark har Miljøministeriet netop søsat et samarbejde mellem offentlige og private indkøbere i Forum for Bæredygtige Indkøb. Lægger man private og offentlige indkøb sammen gælder det 2.300 milliarder kroner om året. Det svarer til 70 Øresundsbroer. De beløb udgør en enorm forandringskraft, hvis de udnyttes til at skabe sundere liv og bedre bundlinjer.
Offentlige og private organisationer strømmer derfor til det nye, danske forum. Udveksling af viden og erfaring er trækplastret. Næstformanden er endda Jakob Lamm Zeuthen fra arbejdsgiverne i Dansk Erhverv. Koblingen mellem offentlige og private kan blive givtig. Offentlige virksomheder er tit bedst til at købe grønt ind, mens firmaer ofte har større erfaring i at stille sociale krav i en globaliseret verden, der har bøvl med arbejdsmiljø og menneskerettigheder. De krav er først for nylig blevet aktuelle for offentlige indkøbere.
Det store spørgsmål er om indkøb så ikke bliver meget dyrere? Ikke nødvendigvis!
Det handler også om sund fornuft — blandt andet ved at købe ting, som kan holde. Den tyske megakoncern Bayer, som lige har flyttet 140 medarbejdere til Ørestaden, har også set det bæredygtige lys. De har til både Danmark og Sverige eksporteret mål, som firmaet gerne vil bedømmes på. Bayer aflægger årligt en Sustainable Development Report” om, hvordan Bayer omsætter FN´s ”10 Gyldne Regler” i den såkaldte Global Compact.
Samme Global Compact fik i en hel uge i slutningen af maj samlet 500 virksomhedsrepræsentanter fra hele verden i København hos FN´s nordiske kontor for at løse social- og miljøudfordringer.
Resultaterne skal bruges i FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio +20) i Brasilien i juni 2012. Både Danmark og Sverige har besluttet, at virksomheder, der leverer til stat og kommuner skal overholde FN’s principper. Viljen er der altså.
Og så er det, at noget må ske i Øresundsregionen. Forum for Bæredygtige Indkøb er ikke et Øresundsprojekt. Der er ingen der udnytter, at Sverige og i særdeleshed Skåne har samme problemstillinger som i Danmark. Selv om man ret let kan lave en fælles agenda, fælles mål og vidensdeling. Universiteter, handelsskoler, firmaer og offentlige institutioner er allerede i gang med at sikre bæredygtige bundlinjer. Men ingen fortæller samlet om det!
Øresund Environment fik dødsstødet, og der er foreløbig kun et begyndende samarbejde mellem Copenhagen Cleantech Cluster og skånske partnere. Vi har behov for en voldsomt styrket indsats til at udnytte den samlede vilje til bæredygtighed og bruge den i en langt mere organiseret, international branding af Øresundsregionens bæredygtige produktion og innovation. Der skal investeres, opstilles minimumskrav og skabes fælles miljømærker for Øresundsregionens bæredygtige brand. Var det fodbold ville man sige, at bolden ligger lige til højrebenet. Så spark nu til den – og sælg Øresundsregionens bæredygtighed!
