Kort fortalt: Øresund Science Region med Øresund Environment, Food, IT og Logistics har frem til 1.april til at finde deres egne ben at stå på — ikke mindst finansielt — som uafhængige klynge-organisationer udskilt fra Øresundsuniversitetet. I værste fald nedlægges de 1. april. I bedste fald får de en ny, tidssvarende struktur. Rapidus giver bud på hvordan — og medlemmer er del af løsningen.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Øresund Science Region har længe under Øresundsuniversitetet været en udefinerbar klump, og en blindtarm af en paraplyorganisation, som nu er fjernet fordi der er prioriteret anderledes. Det er udmærket for det giver nye muligheder, som de kommende uger og måneder skal udnyttes. Øresund Science Region omfatter nu Øresund Environment, Food, IT og Logistics.
De arbejder tæt sammen, mens de kimer på dørklokker for at skaffe ny finansiering hos blandt andre Region Skåne, Sjælland og Hovedstaden. Deadline er 1. april. Datoen blev sat før nytår, da Rapidus kunne offentliggøre, at de fire underorganisationer skulle finde egne ben finansielt og organisatorisk som uafhængige klynge-organisationer efter exit fra Øresundsuniversitetet og det de facto opløste Øresund Science Region.
Hvis operationen skal lykkes og de fire knopskydninger leve videre, kræver det penge, klarere fokus, mere konkrete varer på hylderne og historier, så man forstår, hvad organisationerne er — og hvad de bidrager med. Brobyggeri i en triple-helix model mellem viden/forskning, samfund/offentlige institutioner og virksomhederne er meget abstrakt. Det brobyggeri bliver først konkret i projektfasen, og projekter såvel som fokus skal formidles bedre. Vi skal bedre kunne se, hvem der får noget ud af hvad.
En metode til at sikre det er, at alle fire organisationer gøres langt mere medlemsbaserede end nu. Det er der også er løse tanker om her midt i forhandlingerne om fremtiden. Men i øjeblikket har kun to af organisationerne medlemmer: Det er Øresund Food med godt 80 medlemmer, mens Øresund IT har 100 medlemmer. Flere medlemmer vil ikke alene kunne skaffe penge, men også drive en fokus i bedre overensstemmelse med de ønsker, som aktører i triple-helix-modellen har.
Lige siden broindvielsen har der været en vision om en videnskabsregion, men den overordnede historie om den underbygges i dag mest ved at tælle hoveder: Så mange forskere, virksomheder, udgivelser osv. Langt mindre bliver der fortalt om, hvad man udretter sammen på tværs. Den indlysende forklaring er, at særinteresser på begge sider bremser, så fortællingen om det tværregionale samarbejde er også begrænset.
Når Øresund Science Region skal genopfindes kræver det én, fælles, klar målsætning om, hvordan grænseoverskridende projekter skal fremmes som et soleklart, kommunikeret omdrejningspunkt, hvis tanken om en videnskabsregion skal give mening. Det lykkes kun, hvis man fra start indser en nødvendig fusion under én fælles direktør, én administration, et fælles telefonnummer og lokalitet – for det har de ikke nu, og Rapidus anbefaler det nye Øresundshus i København som nyt domicil. Hver for sig bliver organisationerne for ubetydelige.
Organisationerne ser det i øjeblikket som en fare at blive deciderede brancheorganisationer for dem er der mange af på begge sider. Et konkurrenceforhold vil være ødelæggende på kort sigt, hvor Øresund Environment, Food, IT og Logistics netop skal overbevise branchernes medlemmer i begge lande om, at der er brug for en Øresundsoverbygning: De skal byde på noget bedre end det, som brancheorganisationerne selv kan levere omkring Øresund. I de igangværende forhandlinger skal de derfor lytte nøje til branchernes ønsker — ellers er de døde. Et oplagt ønske er bedre branding af den samlede regions kompetencer. Der er meget at tage fat på; Øresund Science Region virkede i tiden under Øresundsuniversitet som nævnt blot som en blindtarm under Øresundsuniversitetet, hvor regionens fortræffeligheder på de fire områder stort set ikke fremgik.
En anden dødsårsag kan blive størrelsen: Omsætningen i hver organisation er fra 3 til 10 mio. kroner, og antallet af ansatte i hver organisation varierer også fra 3 til 10. En overenskomst med brancheorganisationerne på begge sider kan betyde større overførsler af penge i samarbejde med regionerne, så vi opnår en kritisk masse af arbejdskraft, engagement og kompetencer. På meget langt sigt vil en succes for en ny Øresund Science Region betyde, at den overtager flere opgaver fra brancheorganisationerne som logisk følge af øget integration og grænsenedbrydning, men det er ikke lige for. Her og nu handler det om at genopfinde Øresund Science Region. Og flere medlemmer er afgørende for større muligheder end set under Øresundsuniversitetet. De fire organisationer fortjener støtte her og nu til at genopfinde Øresund Science Region. Uret tikker.
