Kort sagt: I Danmark var sidste uges vigtigste diskussion om den såkaldte Klimakommissions rapport, som beskriver, hvordan Danmark med en total omlægning bliver fri for fossil energi inden 2050. Det er Europas mest gennemarbejdede rapport med store perspektiver for erhvervslivet. Men rapporten er mødt af svensk tavshed. Til trods for, at rapporten også taler for et fælles nordisk elmarked og en omstilling med øresundsregionale perspektiver. Hvor er de svenske hjælperyttere?
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør.
Måske har strømmen af klimarapporter nået et mæthedspunkt, hvor skoven ikke længere kan ses for bare træer. Men tirsdag i sidste uge begyndte en ny dansk klimadebat for fuld damp i kølvandet på regeringens Klimakommissions længe ventede rapport — uden svenske medier eller politikere løftede et øjenbryn.
Stormvejret ovenpå resultatet af to års intensivt arbejde varede lige til en dansk udenrigsministers fadæse flyttede fokus lidt. Men mens det sidste blot bliver en parentes, så vil klimadebatten farve efteråret grønt. Rapporten handler i al sin storslåede enkelhed om, hvordan Danmark gør sig helt fri af fossil energi inden 2050. Hørt før? Måske med noget, der ligner. Men læg til, at Europa Kommissionens klimakommissær, danske Connie Hedegaard, lynhurtigt konstaterede, at Klimakommissionens rapport gør Danmark til det første land i Europa, der har skabt en så gennemarbejdet vision. Hun tilføjede, at hvis Danmark også bliver førende ved realiseringen af visionen, så er hun ikke et sekund i tvivl om, at det også skaber innovation og nye muligheder for dansk erhvervsliv.
Se, nu burde svenskerne begynde at røre på sig for at få en bid af kagen. Men nej. Efter det netop overståede Riksdagsvalg, og en i forvejen profileret klimapolitik i svenske partier, så er danske rapporter ikke et issue. En dramatisk konsekvens af Klimakommissionens rapport har ellers været, Danmarks regering også i sidste uge meldte sig blandt de første i EU, der mener, at EU bør øge sit reduktionsmål af CO2 i 2020 fra 20 % til 30 % under 1990-niveauet. Udover Danmark har kun Storbritannien sådan en beslutning. Dermed gør kun Danmark og Storbritannien op med EU´s betingelser om, at sådan et EU-mål på 30 % kun er spændende, hvis ALLE udviklede lande er med på den.
For Sverige må det være interessant, at alt det her især handler om at placere Danmark bedre i det globale, grønne kapløb, hvor EU inden for cleantech kan overhales af USA og Kina før vi ser os om. Vi har især i Øresundsregionen en cleantech-industri med langt større potentialer end den aktuelle vækst. Allerede nu udgør cleantech 11 % af dansk eksport.
Tænk tanken om, hvor langt stærkere Øresundsregionens cleantech-industri vil stå internationalt, hvis den danske og svenske regering gik sammen om rapportens mål, som vi vender tilbage til.
Først må vi konstatere, at der indirekte står noget i rapporten om Sverige i nordisk sammenhæng. Klimakommissionen ønsker, at det nordeuropæiske/skandinaviske elmarked ses som en helhed. Årsagen er den enkle, at vinden blæser forskelligt – så landene må supplere hinanden med flere internationale elforbindelser. Dermed rækker den danske rapport ind i svensk område.
Lad os dernæst kort ridse nogle af målene op fra Klimakommissionens nye rapport:
* Havvindmøller skal være vigtigste energileverandør med en flerdobling.
* Biomasse og affald skal være backup for vindmøllerne.
* Afgift på fossil energi er en rød tråd. Afgiften øges frem mod 2050 til kulkraftværker stopper.
* El er omdrejningspunktet. 40-70 % af energien skal dækkes af el, mod 20 % i dag.
* Varmepumper og fjernvarme kobles med effektiviseringer, som reducerer forbruget 25 %.
* El- og hybridbiler skal have afgiftsfritagelse – også efter 2015, hvilket betyder meget i Danmark med over dobbelt så store bilafgifter som i Sverige.
* Atomkraft er til gengæld dømt ude, mens Sverige i et yderligere integreret elmarked kan forsyne Danmark endnu mere med den type CO2-fri energi.
Mange af de ting er hørt før. Forskellen er omfanget af Klimakommissionens anbefalinger. Og den danske klimaminister, Lykke Friis, venter det hele udmønter sig i en dansk handlingsplan inden nytår. Hun understreger, at større energiafgifter ikke må være så store, at virksomheder skræmmes ud af landet. Fornuftigt nok.
Klimakommissionen konstaterer også, at omstillingen ikke er gratis, men beregninger viser, at en ekstraregning ikke er uoverkommelig fordi fordelene og friheden fra et utilregneligt oliemarked skaber nye fordele. Men samtidig må virksomhederne også gerne presses og bruge energiområdet proaktivt. Som eksempelvis Cleantech Inn Sweden konstaterer med deres stigende antal medlemmer, så er det nu blevet et kvalitetsstempel også for svenske virksomheder at være med i klimakampen. Vækstpotentialet betyder, at når nu Danmark efter det kuldsejlede Klimatopmøde sidste år igen får en gul førertrøje på i klimakapløbet, så er der fornuft i det for Sverige og svenske virksomheder at melde sig blandt hjælperytterne.
