Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Når vi den 1. juli fejrer 10-året for Øresundbron ved politikerne, at de bliver dømt på om de har leveret varen i form af den grundlæggende lovgivning for integrationen.
Ved ministermødet på Luftkastellet i dag (som her levede op til sit navn) kom et sidste fortvivlet forsøg på politisk leveringsdygtighed (og ros til det). Men resultatet blev et af de mulige scenarier, som Rapidus kom med for et par uger siden:
”Vi kan fortsætte strømmen af rapporter om udfordringer med ufarlige, bløde formuleringer om det, der skal gøres – og være sikre på, at ingen risikerer noget ved det.”
I dag risikerede ingen noget ved, at danskerne gav så meget efter for svensk pres, at der skal laves en udredning om H-H-forbindelsen. Faktum er, at danskernes infrastruktur slet ikke er klar til H-H-forbindelsen – og bliver det heller ikke mindst de næste 10 år med mindre danskerne forpligter sig til et mål om en H-H-forbindelse. Så indtil videre svenskere: Glem det!
Og vi står efter ministermødet uforløste med en indtil videre ukonkret løsning på de skatteproblemer, der opstår, når man har fritids/deltidsarbejde på en side af Sundet – og fuldtidsarbejde på den anden side.
Hensigterne er positive, men der mangler politisk mod til implementering.
Flere ting er interessante: Der var ingen officielt udmeldt dagsorden. Ministermødet mindede derfor om Sovjets gamle Kreml, hvor en stribe bull dogs med stjerner på først sloges bag murene, og derefter stillede sig ud på Den Røde Plads for at modtage hyldesten for deres beslutninger. Hvis målene var meldt ud på forhånd kunne det nemlig blive pinligt; Så kunne alle se, at man ikke nåede videre politisk over Øresund – og fiaskoen var endnu mere åbenlys.
Hertil var ministeren for nordisk samordning, den danske miljøminister Karen Ellemann, ikke med på mødet. Øresund må siges at være et nordisk spørgsmål, men en højere rangerende minister, nemlig erhvervsminister Brian Mikkelsen og transportminister Hans Schmidt, tog over. Man kan tolke det sådan, at mødet var ment til at skulle nå videre end det gjorde.
Problemet var, at før det kan lykkes skal politikerne være meget mere konkrete og modige i deres målsætninger, som også skal meldes offentligt ud og gøres interessante – også for vælgerne. Fraværet af politisk debat og engagement er åbenbart. Lad os bare konstatere det inden jubilæet: Politikerne har ikke leveret varen.
