söndag 24 augusti 2025

inloggad som

ANNONS Innehåll från EKN

Rapidusvinderne vokser – beskæftiger i dag over 1.000 personer

Kort sagt: Vinderne af Årets Rapidusvirksomhed har med én undtagelse fortsat deres vækst, siden de modtog prisen. Nogle er dog nået længere end andre. QlikTech har sprængt milliardmuren, mens Lyyn stadig ligger på en håndfuld millioner i omsætning.

Forud for aftenens prisuddeling for 2009 følger vi endvidere op på Kapow Technologies og den allerførste vinder CellaVision.

Af Kristian Svensson

Det kan være vanskeligt at uddele priser. I alt for mange tilfælde er feterede vindere faldet til jorden med et brag ganske kort tid efter. Derfor er det med både stor interesse og en vis lettelse, at vi kan konstatere, at samtlige otte modtagere af prisen Årets Rapidusvirksomhed stadig er aktive.

I sidste uge satte vi spotlight på TAT, Jolife, IO Interactive og BoneSupport. I dag fokuserer vi på, hvad der er sket i tre innovationsvirksomheder fra Lund og en fra Danmark.

Det tog CellaVision seks år fra prismodtagelsen i 2001 og hele tretten år fra starten at opnå lønsomhed. Ideen er udstyr til billedbaseret analyse af blod og andre kropsvæsker. For de tre første kvartaler i fjor var overskuddet på seks millioner svenske kroner og omsætningen 62 millioner, næsten otte gange mere end da man modtog Rapidus-prisen.

I runde tal ligger halvdelen af omsætningen i Nordamerika, og halvdelen i Europa. I efteråret kom så godkendelsen til det japanske marked, som er det næststørste i verden inden for laboratorieudstyr. Selskabet planlægger nu at flytte fra aktielisten First North til OMX-børsens Small Cap-liste i Stockholm.

Også Ideonfirmaet Lyyn har sine rødder inden for medicoteknik, selv om de nuværende kunder ikke befinder sig i laboratorier og på sygehuse. I centrum står en computeralgoritme, som vasker unødvendig information væk fra realtidsbilleder. På denne måde kan man med kamerateknik forbedre sigtbarheden i eksempelvis mørke og tæt tåge. Det oprindelige anvendelsesområde var undersøgelse af øjets fine blodkar.

Lyyn blev Årets Rapidusvirksomhed i 2007 efter at være begyndt at sælge til blandt andet den amerikanske undervandsindustri. Omsætningen lå på godt tre millioner svenske kroner, med et lige så stort underskud. Før 2009 ender omsætningen på omkring fire millioner. Ifølge virksomhedsledelsen opnåede man positivt cashflow i sidste kvartal.

Året før Lyyn, i 2006, gik prisen til danske Kapow Technologies. Virksomheden arbejder med software til automatisk kompilering af data fra forskellige websites, såkaldte mashup-løsninger. Hovedkontoret flyttede allerede i 2005 fra Hørsholm til Palo Alto i hjertet af Silicon Valley.

Grundlægger og teknisk chef Stefan Andreasen hævder at have bemærket et opsving under finanskrisen. Selskabets produkter er skabt til hurtig implementering og enkel informationsindsamling, noget som der er bud efter i denne tid med effektivisering.

For nylig fik man kunde nummer 400. Virksomheden har 40 ansatte, blandt andet i en udviklingsafdeling i København. I sidste kvartal i fjor overgik omsætningen for første gang omkostningerne. For at ride videre på denne positive bølge er man nu i færd med at ansætte flere sælgere.

Et firma, som også har rykket hovedsædet til USA, er QlikTech. Da Rapidus tildelte virksomheden prisen i 2004, var det fordi omsætningen for alvor var kommet i omdrejninger. Den var dengang på omkring 100 millioner svenske kroner, og antallet af ansatte lå på cirka 100. Juryen fremlagde følgende vurdering:

”En innovativ virksomhedsopbygning, baseret på forbilledlig strategi omkring ledelse og finansiering, som har lagt grunden til en succeshistorie, der er på vej til at erobre verdensmarkedet.”

I dag kan vi konstatere, at QlikTech er den prismodtager, som har vokset sig allerstørst. I fjor meddelte virksomheden, at omsætningen for 2008 sprængte milliardmuren, målt i svenske kroner. Antallet af ansatte er i dag over 500, hvoraf cirka 150 stadig sidder i Ideon i Lund. Man har kunder i 95 lande verden over, men i øvrigt er virksomheden ganske fåmælt omkring tal. Gennem længere tid har der i hvert fald været rygter om en notering på Nasdaq for QlikTechs vedkommende.

Fælles for disse fire virksomheder – og de andre fire prismodtagere – er, at de i nogle faser har fået tilført ekstern finansiering. QlikTech og TAT startede som konsulentvirksomheder, men fik senere tilført kapital. Udviklingsfirmaer som CellaVision, BoneSupport og Jolife er opbygget udelukkende for venturekapital.

Selv om to af de otte virksomheder ledes af kvinder, her ligestillingen i bestyrelserne – som i erhvervslivet generelt – ikke udviklet sig på nogen imponerende måde. Bortset fra netop Yvonne Mårtensson hos CellaVision og Charlotta Falvin i TAT, er det kun den tidligere adm. dir. for SpectraCure Kerstin Jakobsson, der lyser op som menigt kvindeligt medlem på de i alt 50 pladser. Kerstin Jakobsson sidder i bestyrelsen for Lyyn.

Tilsammen beskæftiger prismodtagerne i dag over 1.000 personer. Det eneste firma, som ikke har øget omsætningen, siden de fik prisen, men som mere eller mindre har stået i stampe, er sidste års vinder BoneSupport. Samtlige virksomheder har det til fælles, at de relativt tidligt blev internationale og er begyndt at bearbejde ikke mindst det amerikanske marked.

Kort sagt: Vinderne af Årets Rapidusvirksomhed har med én undtagelse fortsat deres vækst, siden de modtog prisen. Nogle er dog […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad



  • Broloppet drar in miljoner till idrotten

    På söndag går startskottet till Broloppet. Startplatserna är slutsålda och det innebär miljoner till föreningsidrotten på båda sidor sundet. Rapidus har tagit reda på Broloppets ekonomi.

  • Öresundsbron 25 år: Stephan Müchlers kravlista

    Den fulla potentialen är långt ifrån nådd med Öresundsbron som i år fyller 25 år.
    Det finns mycket kvar att förändra i vår region, säger Sydsvenska Handelskammarens vd Stephan Müchler.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i december

    Ikea i danskt blåsväder, svenska vapen för miljarder och miljardförluster i Northvolt för danska pensionssparare – det är några av de danska mediernas berättelser om Sverige i december.

  • Bron (inte) på väg att bli kassako för Skåne

    Ett infrastrukturbeslut i riksdagen utlöste nyligen jubel hos Region Skåne. Öresundsbrons intäkter ska återinvesteras i skånska vägar och järnvägar, lovar regeringen. Men stämmer det verkligen att bron snart är helt avbetald? Rapidus reder ut.

  • Protester mot Köpenhamns nya ö

    Protesterna tilltar mot den nya ön, Lynetteholmen, som Köpenhamn planerar att bygga i Öresund. Onödig och kommer att hindra vattengenomströmningen i Öresund, anser kritkerna. Se här vad det kommer att kosta.

  • Därför köper danska staten Kastrup

    Danska staten köper ut Köpenhamns flygplats Kastrup från börsen. Danmark, som även gått in som ägare i räddningen av SAS, tar därmed ett helhetsgrepp om landets flyginfrastruktur.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i november:

    En dålig svensk miljökommissionär, skydd för varumärket ”Sverige” och svensk life science-strategi – det är vad som har uppmärksammats i media i Danmark senaste månaden.

  • Media Evolution i danskt samarbete

    Media Evolution har tröttnat på den långsamma integrationen i Öresund och har träffat avtal med sin motsvarighet i Köpenhamn, Bloxhub. ”Det är bara första steget”.

  • Danskar skriker efter svensk arbetskraft

    Den danska efterfrågan på svensk arbetskraft är i starkt ökande. Det vittnar Dansk-Svenska Handelskammaren om, som räknar med en fördubbling av Öresundspendlingen.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i oktober

    Sagt om Sverige i Danmark i oktober: Tivoli utan svenskar som drivkraft, svensk polischef blir dansk superstjärna, ”kinesiska Volvo”.