Efter at have stået på standby i en periode sætter ventureselskabet Augmenta atter fart på investeringsaktiviteterne. Med fem millioner svenska kronor fra nytilkomne ejere søger ledelsen efter nye porteføljefirmaer.
Augmenta har tidligere rejst ni millioner kronor fra godt 40 business angels. Nu er er der kommet en håndfuld nye til, sammen med Malmöfirmaet Lupinia.
— Vi har fået fem millioner i ét hug. Men emissionen er ikke slut endnu, det kan blive fem millioner, det kan blive ti, siger Lars Holmqvist.
Han blev den første adm. dir. for Augmenta, som blev startet op i foråret 2008 af personerne bag det sydsvenske ventureselskab Augmenta Venture Partners. Selskabet har primært fokuseret på at træde ind med 0,5-2,0 millioner kroner i virksomheder i den tidlige fase.
Det seneste år er porteføljefirmaet Scardia, som designede sko og tasker, gået konkurs, mens Christer Fåhraeus medicinalfirma EQL Pharma og nu det børsnoterede medicoteknikfirma Exini i Lund er kommet til. I alt har Augmenta i dag andele i fem virksomheder.
— Med den anden emission på plads kan vi begynde at kigge på nyinvesteringer, siger Lars Holmqvist.
Investeringsselskabet Lupinia ejes i sin helhed af den skånske forretningsmand Sven Jemsten.
Af Erik Olausson