Kort sagt: Det er undtagelsen, når rådhuse, statsinstitutioner og andre kommunale og regionale offentlige anlæg og bygninger kan fremvise solvarmeanlæg, elproducerende solceller og jordvarmeanlæg. Mens Klimatopmødet nærmer sig i København i december, så mangler der stadig på begge sider af sundet en offentlig sektors dedikation til, at man mener det alvorligt med cleantech. Mange virksomheder vil gerne profilere sig på cleantech, men hæmmes af finanskrisen. Derfor er det tid for det offentlige at træde i karakter, og koordinere politikken som en kickstart af et Øresundsregionalt, kraftfuldt cleantechcluster.
Af Keld Broksø, Rapidus’ Københavnsredaktør.
Rapidus plejer ikke at være noget sanghæfte. Men inspireret af Øresunds-kommunernes manglende indsats på cleantechområdet minder vi om en glemt, dansk revyvise fra 1936 – med ny aktualitet:
”Ih, hvor er det kommunalt!
Der vil jeg med tiden ind og regne galt,
mellem spindelvæv og bøger og papire’
skal jeg sove trygt hver dag fra ni til fire,”
Jo, kommunerne sover i timen, når man kan konfrontere dem med fakta såsom at jordvarme giver tre gange så meget energi tilbage, som det forbruger. Jordvarme er billigst til nye bygninger, men er med i forsvindende få licitationer til nye, offentlige byggerier.
Der står vanetænkning og mangel på fremtidsvision i vejen.
Vi kan fortsætte når det kommer til solvarme. Tillad os at være helt lavpraktiske: I et nyligt afholdt, lille idrætsstævne i Hvidovre Kajakklub skulle der bruges badevand til 200 kajakroere en hel weekend. Det nye solvarmeanlæg på blot 25 kvadratmeter var kædet sammen med naturgasanlægget, som dog kun brugte gas for 70 kroner. Resten af opvarmningen klarede solen. Så er det man tænker på, hvor solpanelerne af på alle de kommunale skoler og idrætshaller bliver af? Det er en kommunal beslutning at købe solpaneler, og virksomheder i Øresundsregionen er i den grad leveringsdygtige.
Hertil kommer problematikken om elproducerende solceller.
Det lille firma Gaia Solar A/S fra Avedøre har lavet prisbelønnede solceller til Lunds Universitet, og firmaet er netop nu ved at færdiggøre 2.500 kvadratmeter solceller på det private hotelbyggeri Copenhagen Towers i højhuset ved siden af Ferring i Ørestad.
Men gennembrud på offentlige byggerier? Glem det.
Med solceller er der den særlige problematik, at det er en teknologi i rivende udvikling, som blandt andet står over for at bruge nanoteknologi. Hertil har skattesystemer betydet, at de mest givtige solcelleinvesteringer i dag tæt på vores region desværre ses i Tyskland. Dermed er solceller den teknologi, der skal investeres mest i for også at få regionen på forkant på det område.
Vi har ikke set det ske endnu.
Endelig er der vindenergien, som traditionelt og med stor symboleffekt her i området står stærkt og er banebrydende. Alle øvrige energiformer er supplement til vindenergien, men der er stadig en træghed i den kommunale beslutningsproces, når mølleplaceringer afgøres. Planlægning er netop et af de øresundsregionale samarbejdsemner, hvor man kan koordinere krav og erfaringer.
Den koordinering kan også videreføres til at undgå kommunal greenwashing – altså det forhold, at kommuner gør sig grønnere end de i virkeligheden er. Vi mangler konkrete, standardiserede krav og målemetoder i kommunerne – og et godt sted at gøre det vil være på tværs af Øresund. Hvis man skal kunne kalde sig en miljøkommune skal der også være et blåt stempel, når nu ikke alle kommuner er så grønne indeni som de kosmetisk ser ud udenpå.
Med alle energiformerne omkring cleantech har vi talt om problemstillingerne som fælles, øresundsregionalt gods. Der er selvfølgelig to sæt statslovgivninger og to sæt kommunale lovgivninger at tage hensyn til, men skal Øresundsregionen også at blive et kraftcenter for cleantech, så må offentlige aktører i staten, de tre regioner i Skåne, Sjælland og Hovedstaden samt alle Øresundsregionens kommuner træde mere ind i cleantech-scenens spotlight.
Vi skal kunne se, at der sker noget. Det handler ganske enkelt om at skabe et øresundsregionalt vækstmarked med kritisk masse for cleantech. Det marked med det offentlige som motor kan kickstarte innovation og konkurrencedygtighed som basis for et nyt eksporteventyr, der kan supplere den finansielt pressede og noget nødlidende biotek- og it-branche her i regionen.
Dette er den anden af tre analyser om cleantech og klima op til klimatopmødet i København i december.
