De to IT-veteraner Per Sevrell og Richard Niklasson starter nu virksomheden Elastic Mobile Scandinavia, som skal beskæftige sig med sikre løsninger til mobil datakommunikation.
— Vi oplever en stor efterspørgsel efter robuste og sikre mobildataløsninger inden for flere forskellige brancher, siger Per Sevrell, der tidligere har arbejdet i IT-virksomheden Dimension og som adm. dir. for Avinova.
Per Sevrell driver i dag datakonsulentfirmaet S2C. I bestyrelsen for Elastic Mobile sidder endvidere Richard Niklasson, som tidligere har arbejdet for Försvarets radioanstalt, Lunds tekniska högskola samt Ideonfirmaerne Q-Labs og Internet Pro.
Elastic Mobile vil drive deres aktiviteter fra Lund og primært beskæftige sig med systemdesign og altså ikke udvikle hard- eller software. Det er planen, at salget skal foregå i konsulent- eller abonnementsform, og Sevrell siger, at virksomhedens ekspansion vil ske organisk.
Richard Niklasson har tidligere udviklet koncepter og sikkerhedsløsninger til handikapkørsel og sygetransport med mobil dataopkobling for Kalmar Läns Landsting. Dengang handlede det om åben kildekode.
— Det er den erfaring og disse åbne løsninger, som vi nu udnytter og forædler i Elastic Mobile, siger Per Sevrell.
Af Anders Frick