Kort sagt: At trykfølsomme skærme er fremtidens melodi inden for mobiludvikling var åbenlyst på årets udgave af mobilmessen i Barcelona. Men konkurrenternes vilde jagt for at indhente Apples iPhone og dens banebrydende grænseflade er kun begyndelsen. I takt med at de trykfølsomme skærme kan håndteres af flere fingre samtidigt og går fra tre tommer til hundrede, er der en mindre revolution undervejs i den måde, vi mennesker interagerer med det teknologiske legetøj på.
Såvel teknik- som indholdsleverandører kan enten gå om bord på flyet eller se det lette fra jorden. Med nogle få interessante undtagelser på den svenske side, ser det ud til, at de fleste af Øresundsregionens aktører er faldet i søvn i transithallen.
Af Erik Olausson
Finans- og teknikmagasinerne havde travlt på mobilmessen med at lave overskrifter over det, som alle allerede burde have indset: de trykfølsomme skærmes kommende dominans. På mindre end to år har Apple med sin iPhone og iPod Touch gjort teknikken populær i en stadig bredere kundekreds. At dømme efter konkurrenternes pludselige interesse er det kun et spørgsmål om tid, før trykfølsomme skærme bliver en defacto-standard for interaktion med vores stadig mere komplicerede elektroniske apparater.
Hemmeligheden hedder multitouch. Trykfølsomme skærme har eksisteret længe i for eksempel billet- og bankautomater. Men der kan displayet kun registrere en finger ad gangen, og nogle gange kun bestemte steder på skærmen. Groft sagt er displayet ikke andet end en slags fancy knapsæt. Med skærme, der kan registrere tryk fra flere fingre samtidigt, åbnes der en hel verden af nye muligheder. Langt flere kommandoer kan udføres, og håndbevægelser gøres mere intuitive og naturlige. Sammenlign for eksempel rotation af et billede på computeren. Enten holder du en tast nede på tastaturet, placerer musemarkøren og trækker i det ene hjørne. Eller også sætter du fingeren direkte på billedet på skærmen og drejer det.
Mennesker er grundlæggende taktile væsner. Jo mere håndgribelig interaktionen er, og jo flere sanser der involveres, desto enklere er det for os at forstå den. Vi lærer at binde et slips ved selv at prøve, ikke via teoretiske studier.
Derfor er det ikke så underligt, at interaktionsforskere taler om multitouch-teknikken som et paradigmeskifte. Noget der fører tankerne tilbage til midten af 60’erne, hvor Douglas Engelbarts computermus banede vejen for den grafiske brugerflade, og kommandoerne kunne gives på andre måder end ved indtastning af tekst. Men egentlig betød teknikken snarere en tilbagevenden til endnu ældre tiders kniplinger og andre nørklerier. Det er kun de seneste årtier, at vi har vænnet os til kun at interagere indirekte med det, vi arbejder med, via netop mus og tastatur.
Det her er noget, som er blevet forstået af udviklere, der fokuserer på iPhone, for eksempel den stadig mere hypede spiludvikler Illusion Labs i Malmö. I et af deres seneste spil, Touchgrind, styrer man et skateboard ved hjælp af to fingre. Det lyder underligt, men fungerer forbløffende godt. Forsøg at gøre noget lignende med et sæt knapper.
Alligevel er mobiltelefoner kun begyndelsen for multitouch-teknikken. Det virkelige potentiale opnås først, når skærmene bliver så store, at flere personer kan bruge dem samtidigt. Så ligger en række anvendelsesområder inden for rækkevidde, som for blot nogle år siden fremstod som ren science fiction. Det kan dreje sig om alt fra arbejdsborde i designstudier til interaktive whiteboards eller digitale blackjackborde i kasinoet.
Her er firmaet FlatFrog fra Lund langt fremme. FlatFrog videreudvikler det nu nedlagte københavnerfirma Taktios teknik, hvor lys, der sendes ind gennem den korte og den lange side af en glasplade, registreres af sensorer i den modsatte ende. Sætter man en finger på pladen, forstyrres lysstrømmen på netop det punkt, hvilket bevirker, at positionen kan registreres. Det giver mulighed for multitouch-teknik på fladskærme i størrelser op til 100 tommer og med robust, hærdet glas som kan tåle, at man vælter sin gin-tonic. Selskabet præsenterer sin første model, en 40 tommer skærm, til sommer.
Endnu længere er kommunikationsbureauet Crowd i Malmö kommet. De begyndte at udforske multitouch-teknikken i efteråret, efter at de snublede over Chalmersteknikerne bag det nystartede Touchtech i Göteborg. I dag har såvel en polsk møbelforretning som tøjkæden Spirit testet bureauets multitouch-variant. Her handler det dog om en radikalt anderledes teknik, hvor en projektor belyser skærmen bag- eller nedefra, mens et varmefølsomt kamera registrerer, hvor fingrene trykker på skærmen. Det kræver en ordentlig kasse bag skærmen, men effekten bliver den samme.
Så langt så godt, men teknik er i sig selv ingenting uden meningsfyldt indhold. Og her har der været forbløffende stille blandt regionens softwareudviklere og informationsbureauer. I stedet er det hos de glade amatører og dedikerede studerende, at man finder frøene til det, der venter omkring hjørnet.
Multitouch-spillet Oclusia er et typisk eksempel. Med enkel teknik men usvigelig charme har nogle studerende ved Aalborgs universitets afdeling i København bygget et bord, hvor fire fingerfærdige spillere sammen kan nedkæmpe et enøjet monster. Men spillet blev udviklet som et kandidatprojekt og er standset ved en prototype.
Spændende er også det interaktive mixerbord Mixitui skabt af Esben Warming Pedersen, nyslået doktor fra Københavns universitet. Mixerbordet er ikke multitouch i egentlig forstand, men benytter små plastskiver som hjælpemiddel for at lade DJ’en mixe og manipulere forindspillede beats og lydspor. Men arbejdet foregår på en stor trykfølsom skærm, som mange kan anvende samtidigt.
Også på den svenske side af Sundet er der nysgerrige nørder, som erobrer nyt terræn. En gruppe kommende ingeniører og interaktionsdesignere ved Malmö högskola er fuldt beskæftigede ved siden af studierne med deres nystartede teknikfirma 1scale1. En hjemmebygget prototype af et multitouch-bord findes allerede, i første omgang tænkt som reklame- eller informationskilde i forskellige offentlige miljøer.
Det er forsigtige skridt, men ikke meget at prale af i den store sammenhæng. I Skellefteå er firmaet Natural User Interface ved at skaffe sig verdensry som open source-community for softwareudvikling på multitouch-området. Og uden for Sverige er de teknikudviklere, som ikke forsøger at overstråle Apples pegeskærme, ved at forberede sig på opfølgeren til operativsystemet Windows Vista. Den frigives først i slutningen af 2009, men Microsoft har allerede afsløret, at det vil understøtte multitouch-styring.
I årtier har computermusens peg-og-klik-system været en tryghed, vi har vænnet os til. (Hvorfor har ingen for eksempel konstrueret et program, som anvender to musemarkører samtidigt?) Men det er naivt at tro, at det vil blive ved at være sådan til evig tid. Et teknikskift er undervejs, og det vil betyde uanede forretningsmuligheder for Øresundsregionens teknik- og indholdsleverandører, hvad enten de vil eller ej. Hørte jeg et boarding call?
