Kort sagt: Lavkonjunkturerne har dæmpet aktiviteterne på venturekapitalmarkedet, og innovationsselskaberne kan nu mærke de hårdere tider. Interessen for opstart af nye virksomheder har ligeledes fået et knæk, og dermed vokser risikoen for, at forretningsidéer, der ville kunne blive til fremtidens vækstfirmaer, aldrig får fodfæste.
Af Kristian Svensson
Folk og virksomheder passer bedre på pengene i tider med lavkonjunktur. Det gælder private investeringer, men også ventureselskabernes projekter. Det rammer omgående de innovationsvirksomheder, der er afhængige af ekstern finansiering for at udvikle deres forretningsideer til markedsmæssigt bæredygtige produkter.
Usikkerheden er stadig stor omkring, hvor dyb og langvarig recessionen bliver. Ventureselskaberne afventer nye investeringer, eftersom den nuværende portefølje kan kræve langt mere støtte end tidligere planlagt. Endvidere er mulighederne for exit, det vil sige salg af besiddelser, yderst begrænset.
Nu er problemerne begyndt at blive synlige tæt på. Rapidus har rapporteret om firmaet ComPower i Lund, der på grund af pengemangel har måttet trække i nødbremsen for udviklingen og lanceringen af deres elproducerende fyringsanlæg. Såvel personale som lejekontrakt er opsagt.
Et andet eksempel er Ospol fra Malmö, der ikke kunne samle tilstrækkeligt mange interesserede investorer til at fuldføre en nyemission i efteråret. Selskabet har udviklet en ny type tandimplantat, baseret på titaniumskruer i kæbebenet. Trods kraftig vækst for produktet mislykkedes den emission, som skulle give aktiviteterne et yderligere løft.
Samtidig har biotekfirmaet Aresa i København opgivet håbet om at finde yderligere risikovillig kapital til deres flere gange prisbelønnede idé om at lade planter indikere minerede områder.
Det er med andre ord ikke let at være iværksætter i recessionstider. Og det lader til, at mange har taget det til efterretning.
Rapidus har undersøgt Bolagsverkets (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Sverige) statistik over nystartede virksomheder og fundet en dyster udvikling. Antallet af nystartede virksomheder falder – og i Malmö og Lund ser det værre ud end i Sverige som helhed. I løbet af andet halvår sidste år blev der startet henholdsvis tretten og nitten procent færre aktieselskaber og enkeltmandsfirmaer i Malmö og Lund end i samme periode året før. I Helsingborg var faldet godt to procent, sammenlignet med ti procent for Sverige som helhed.
Statistikken er broget i den forstand, at den indeholder virksomheder fra alle typer brancher, men man kan alligevel drage den klare konklusion, at det ikke er alt for sjovt at være virksomhedsejer i dag.
Måske vender trenden, når arbejdsmarkedet bliver stadig barskere, og flere bliver nødt til at tage ansvar for deres egen forsørgelse. Hvis alternativet er A-kasse, kan det være lettere at samle mod til at søsætte en gammel forretningsidé. Kendsgerningen er, at både forretningsrådgiverne hos Teknopol og studentervæksthuset Venture Lab vidner om et øget pres fra nye teknikfirmaer i slutningen af 2008.
Men det er ikke kun idéer i mindre virksomheder, der risikerer sultedøden i den økonomiske bølgedal. Awapatent præsenterede i denne uge en rapport, der viser, at hele nitten procent af forsknings- og udviklingscheferne i Malmö- og Lundområdet tror på nedskæringer inden for F&U fremover, hvilket er det værste tal i hele landet.
Det sides, at det er i vanskelige tider, at store virksomheder som Skype fødes, og at de, der foretager investeringer i recessionstider, bliver de virkelige vindere på længere sigt. Men spørgsmålet er, hvor mange gode idéer, som nu bliver liggende på hylden og aldrig får deres bæredygtighed afprøvet?
Det står i hvert fald klart, at det er uklogt at skære for hårdt i forskningsbudgetterne. Det er også vigtigt, at venturekapitalinvesteringer som den nye investeringsfond, som blandt andre Region Skåne og Innovationsbron er i færd med at starte, kommer hurtigt på plads. Det er også ved at være på tide for et år gamle Ikea GreenTech at foretage sine første investeringer.
For det gælder om at tænke langsigtet. Hvis firmaer som Aresa, ComPower og Ospol skulle opnå et større gennembrud, vil det nok ikke ske i år eller næste år; i stedet handler det om at ruste sig til den lysere fremtid, som med al sikkerhed vil komme længere fremme. Finanskrisen har presset vurderingerne af udviklingsselskaberne, og der begynder at være basis for at gøre et kup – inden for mange af dem ramler omkuld.
