Det tidligere Ideonfirma Bioett er gået i graven. På virksomhedsledelsens begæring erklærede Lunds tingsrätt virksomheden konkurs i slutningen af forrige uge. Blandt hovedinvestorerne var Industrifonden, Malmöhus Invest og TeknoSeed.
Bioett blev startet i år 2000 med den idé at skabe en etiket til fødevarer, som registrerer de temperaturer varen udsættes for under transport. Blandt de virksomheder, der har benyttet teknikken, er Skånemejerier og Findus. Bioett opnåede dog aldrig lønsomhed på driften.
Den tidligere adm. dir. Bengt Sahlberg er fåmælt om afviklingen, men oplyser, at den operative virksomhed har ligget stille i et år. I en periode havde selskabet fire ansatte, men på konkurstidspunktet var der ingen tilbage. Bengt Sahlberg tvivler på, at der kan hentes nogle aktiver ud af konkursboet.
I årenes løb skaffede Bioett millioner i venturekapital. Mellem 2004 og 2007 beløb det samlede tab sig til over 30 millioner svenske kroner. Bestyrelsesformand var Industrifondens Lennart Gustafson.
Af Kristian Svensson