Kort sagt: Øresundsregionens universiteter misser gang på gang chancen for en fælles profilering. To undersøgelser i august af videnskabelige citater og ranking af universiteter tegner et billede af Øresundsregionen langt fra selvforståelsen som et kraftcenter for viden i verdensklasse. Og når der er messer – senest i september – er regionens universiteter ofte i hver deres hjørne.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør for Rapidus.
Det er ikke uvant for Rapidus at gå bag om skåltalerne for Øresundsregionen. Men der bliver længere mellem skåltalerne. Måske fordi de er pinlige, når de fælles styrker ikke dyrkes konkret og udadvendt. Et nyt eksempel på det kom indenfor universitetsverdenen i august og september.
Først druknede positionen for regionens samlede, videnskabelige citater på grund af en opsplitning, som ingen kan være tjent med. Regionen røg derfor langt bag efter den videnskabelige elite. Det samme skete med universiteternes ranking. Og da udstillingen CopenMind i september i Bella Centret i København tiltrak 130 universiteter fra hele verden for at sætte internationale virksomheder i stævne omkring cleantech, så var regionens universiteter spredt på hver sin stand. Virksomhederne kunne få den tanke, at der var kontinenter mellem universiteterne i Malmø, København, Lund og DTU i Lyngby – og ikke blot en stribe vand. Lad os genopfriske, hvordan Øresundsuniversitetet ser sig selv:
Øresundsregionen er i spidsen blandt Europas universitetsregioner, og har en af de fire-fem, største produktioner af videnskabelige artikler i Europa, fremgår det af Øresundsuniversitetets hjemmeside. Dertil skal murene rives ned mellem de 12 universiteter, så de udgør et kraftfuldt videnscenter.
Lad os tage dem på ordet:
To undersøgelser i august tegner et billede langt fra den selvforståelse – fordi Øresundsuniversitetet reelt ikke har samlet indsatsen under én paraply. Det gælder i en undersøgelse af 10 års citater i det medicinske felt fysiologi med mange underspecialer, samt i en ranking af universiteter:
– Magasinet LabTimes offentliggjorde en liste over de mest citerede forskere i fysiologi fra 1996-2006. Kun to forskere fra Øresundsregionen er blandt de 30 mest citerede europæiske forskere. Begge er fra Københavns Universitet. Andenpladsen indtages af professor i medicinsk fysiologi Jens Juul Holst fra Biomedicinsk Institut. Til gengæld ligger hele Sverige på en sjetteplads over de mest citerede, europæiske lande med over 57.000 citater i perioden, mens Danmark følger lige efter på en 7. plads med over 50.000 citater. Men derfra er der langt til 1. og 2. pladsen hos Storbritannien og Tyskland med omkring 200.000 citater.
– Når verdens universiteter rangordnes, som det netop er sket i Academic Ranking of World Universities, også kendt som Shanghai Jiao Tong rankingen, kommer Lunds Universitet på en 97. plads, mens Københavns Universitet er på en 45. plads – om end det var som nr. 8 i Europa. For Lund ser det også bedre ud i den europæiske ranking, hvor Lunds Universitet er på en 33. plads. Men Lund overgås af Stockholms Universitet, Uppsala Universitet og Karolinska Instituttet i Stockholm.
Rapidus mener, at det vil skærpe regionens profil, hvis Øresundsuniversitetet samler kræfterne, og gør det til et permanent projekt at tælle videnskabelig produktion og citater sammen. Vi har brug for et samlet indeks, som alle over hele verden kan slå op i for at se den samlede regions videnskabelige styrke. Man kan indvende, at det er mod reglerne, men vi savner sammenligningsgrundlaget, når Øresundsregionen gang på gang i internationale rankings bliver dømt ude af eliten fordi man kun tæller på enkelte universiteter. Vi har ofte påstået, at Øresundsregionen er et videnskabeligt kraftcenter. Vi mangler blot at vise det. I dag vover Øresundsuniversitetet ikke at gøre det trods en gevinst som et unikt markedsføringsværktøj. Der er gjort få forsøg på det, men det er tilbage i 2000:
Da gik professor Christian Wichmann Matthiessen fra Geografisk Institut i København sammen med Anette Winkel Schwarz og Søren Find fra Danmarks Tekniske Universitet om at måle Øresundsregionen i forhold til verdens førende videnskabscentre. De målte videnskabelige artiklers oprindelse indenfor ”hårde” videnskaber som medicin, naturvidenskab og teknik. Alle verdens videnskabelige artikler registreres i ”Science Citation Index” i Philadelphia, og de tre forskere lavede kørsler på forfatternes bosted. Her kom København-Lund ind på en 14. plads, mens London, Tokyo-Yokohama og San Francisco-området blev de tre vindere. Målte man på verdens videnskabsmænds citater af hinandens artikler var regionens videnskabsproduktion endda fremme som nr. 10 i verden.
Ikke så ringe endda. Men Øresundsuniversitetet har ikke fulgt op. Murene er langt fra revet ned. Man kunne også ane murene på CopenMind udstillingen, hvor medlemsuniversiteterne sad i hver deres hjørne.
Hvad går der galt? Jo, vi er tilbage ved skåltalerne. Fælles styrker er en illusion så længe de ikke bliver konkrete og synlige, når Øresundsuniversitet præsenterer sig udadtil. Hvis denne lynanalyse skal slutte positivt, så kan fælles projekter vække opsigt; Det så man i februar i år: Øresundsregionen fik en af Europa-Kommissionens RegioStars-priser for Europas mest innovative, regionale projekter. Prisen var for et program i Øresund Science Region i kategorien ”Støtte til klynger og erhvervsnetværk”. Juryen erklærede at ”Det er et glimrende eksempel på en triple helix tilgang”.
Triple helix er samarbejdet mellem forskning, samfund og industri. Og skal Øresundsuniversitet nærme sig den tilgang kræver det netop synlige, samlede resultater, som forskning, samfund og industri kan markedsføre sig på. Skål!
