Lundfirmaerne Qlucore og Nares er udnævnt til Skånes kandidater til stiftelsen Skapas nationale udviklingsstipendium. Prisen uddeles til minde om opfinderen Alfred Nobel.
Qlucore blev stiftet i 2007 og har udviklet et stykke software til analyse af data. Nares står bag en næsespray mod pollenallergi, som for nylig blev lanceret af Midelfart Sonesson-koncernen. Nares ejes af ventureselskabet Lumitec samt grundlæggerne.
Kandidaterne til Skapastipendiet får hver 20.000 SEK. I alt var der indgivet omkring 30 ansøgninger til Skånejuryen. Ansøgningerne vurderes ud fra de forretningsmæssige og tekniske løsninger i firmaerne.
Yderligere 22 bidrag slås om det prestigefyldte stipendium. I alt tre ansøgere skal dele den samlede præmiesum på en halv million SEK. Vinderne præsenteres til oktober. I fjor vandt Anders Grönberg og Henrik Thorlacius fra Carponovum for deres koblingsring til tarmoperationer.
Af Kristian Svensson