Bemandingen af det nye ESS-sekretariat ved Lunds universitet er nu begyndt at komme i gang for alvor. Sekretariatet skal arbejde for en placering i Lund af det europæiske materialeforskningsanlæg European Spallation Source.
Forstander for sekretariatet er Colin Carlile, gæsteprofessor i neutroninstrumentering ved Lunds tekniska högskola. Fra og med mandag har man også ansat en informationsmedarbejder: Marianne Ekdahl, netop nu vikar på Sydsvenska Dagbladets lederredaktion.
Ekdahl får ansvaret for informationsarbejdet over for presse, offentlighed og politikere. Hun har tidligere været blandt andet politisk rådgiver i Europaparlamentet og politisk sekretær i Folkpartiet. En af hendes første opgaver bliver at oprette en ny hjemmeside for sekretariatet.
Af Lisa Kirsebom