söndag 8 september 2024

inloggad som

Rapidus opkøber Nytt från Öresund

Rapidus køber nyhedsbureauet Nytt från Öresund. Opkøbet er et led i Rapidus’ ekspansion som uafhængig nyhedsleverandør i Øresundsregionen.

— Lige siden starten i år 2000 har Rapidus fokuseret på eksklusive nyheder om regionens hurtigvoksende virksomheder og opbygget en vellykket nyhedstjeneste omkring det. Med Nytt från Öresund udvider vi aktiviteterne til også at omfatte nyheder fra andre områder. I takt med at flytning, pendling og virksomhedsaftaler på tværs af Sundet er øget, er behovet for nyheder fra “den anden side” konstant vokset, men de etablerede medier har ikke fulgt med i udviklingen, siger Rapidus’ adm. dir. og chefredaktør Thomas Frostberg, som også bliver chefredaktør for NFÖ.

Nytt från Öresund og Rapidus vil blive drevet videre som to særskilte tjenester under deres egne varemærker. Rapidus fortsætter som betalingstjeneste med fokus på erhvervsnyheder henvendt til beslutningstagere inden for erhvervsliv og politik, mens Nytt från Öresund (www.nfo.nu) er en bredere nyhedstjeneste, som formidler nyheder inden for samfund, politik, kultur, underholdning samt sport. Det grundlæggende udbud af nyheder i Nytt från Öresund vil også fremover være frit tilgængeligt.

— Vi har flere ideer og planer for, hvordan vi skal udvikle og udvide tjenesten, så den når ud til flere af regionens voksende skare af Øresundsinteresserede indbyggere. Kendsgerningen er, at informationsbarrieren mellem Sverige og Danmark – sammen med skattebesvær og høje brogebyrer – er en vigtig bremseklods for integrationen i regionen. Men mens politikerne mest taler om barrierebekæmpelsen, viser vi, at det er muligt at gøre noget konkret for at fremskynde udviklingen, siger Thomas Frostberg.

Nytt från Öresund blev grundlagt i år 2000 af en gruppe interessenter, blandt andre Malmö-Lund Byggmästareförening, Region Skåne og Malmö stad, men har de seneste år rent administrativt været drevet af Øresund Network. I og med Rapidus’ overtagelse bliver NFÖ et helt uafhængigt og privatejet nyhedsbureau.

— Vi er meget glade for, at netop Rapidus som etableret og anerkendt medieaktør i regionen vil overtage Nytt från Öresund for at videreføre og udvikle aktiviteterne. Det er et eksempel på endnu en aktør, der ser det økonomiske potentiale i Øresundsregionen, siger Øresund Networks adm. dir. Cecilia Gyllenkrok.

Rapidus køber nyhedsbureauet Nytt från Öresund. Opkøbet er et led i Rapidus’ ekspansion som uafhængig nyhedsleverandør i Øresundsregionen. — Lige […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Bolaget som tar in 1,1 mdr på en dag

    För vissa går det lätt att få riskkapital. Här är bolaget som på onsdagen sonderade intresset för att pytsa in 1 miljard kronor. Samma kväll fanns löften om 1,1 miljarder.

  • Fåhraeus fyller på sin fond

    Serieentreprenören Christer Fåhraeus räknar med att ha 700 Mkr i torrt krut till årsskiftet i sin investeringsfond FSG 2. Det senaste förvärvet är en mindre andel i Göteborgsföretaget Promimic.

  • Mer EU-pengar till skånska aktörer

    Skåne har utnämnts till att vara en av EU:s 151 “Region Innovation Valleys”, innovationsregioner. Initiativet ska hantera EU:s samhällsutmaningar och stärka den gemensamma konkurrenskraften.