Anders Elofson er det svenske udenrigsministeriums nye kontaktperson i Øresundsspørgsmål. Han har også ansvar for bilaterale spørgsmål vedrørende Danmark og afløser Lisette Lindahl, som har haft Øresundsansvaret siden 2002. Hun har også tidligere arbejdet med spørgsmålene i nogle år på Sveriges ambassade i København.
Elofson kommer fra et embede i Tyrkiet, hvor han de seneste fem år har været minister (andenmand) ved ambassaden i Ankara. Han startede i udenrigsministeriet i 1976.
I næste uge besøger Anders Elofson Øresundsregionen for at stifte bekendtskab med forskellige Øresundsaktører og samarbejdspartnere i både Skåne og Danmark.