Kort sagt: Øresundsregionen er uden sammenligning den grænseregion, der er længst fremme med integrationen i Østersø-området. Det kan konstateres efter en konference i Vilnius denne uge, hvor grænseregioner omkring Østersøen i et nyt projekt officielt fik et spark fremad. Nu skal Øresundsregionen glemme janteloven og bruge sin status som rollemodel i markedsføringen.
Af Keld Broksø
Vilnius.
Repræsentanten fra Peipsi-grænseregionen mellem Estland og Rusland, Gulnara Roll, havde det svært med at komme efter vicedirektør Torben Aaberg fra Öresundskomiteen i talerækken med præsentationer af udvalgte grænseregioner omkring Østersøen.
Med et oh my God! konstaterede Gulnara Roll, at det var umuligt at overskue, hvordan Peipsi-regionen nogensinde skal komme op på Øresundsregionens stade.
Det lille, betegnende intermezzo kom tirsdag i Vilnius under indvielses-konferencen af det såkaldte BEN-projekt Baltic Euroregional Network.
BEN skal kort fortalt med styring fra Nordisk Ministerråd og 1,4 mio. euro fra især EU sørge for, at Østersøens grænseregioner får gavn af hinandens erfaringer, så integrationen i regionerne rundt omkring udvikler sig. Alt efter opgørelse drejer det sig om godt en snes grænseregioner under udvikling. Frem til 2007 skal BEN-projektet sætte fokus på blandt andet innovation, forretningsudvikling, myndighedssamarbejde, barrierebekæmpelse m.m.
Og ja; Der er en verden til forskel fra en russisk-estisk grænseregions ønsker til Øresundsregionens resultater. Med al den kritik af Øresundsregionens integration, som også Rapidus leverer, så er det en positiv aha-oplevelse fra konferencen, at Øresundsregionen i dag har en ny status som rollemodel for hele Østersøområdet. Men der er et todelt problem:
* Kun få har opdaget, at Øresundsregionen nu er rollemodel. Så vi må gerne sige det højere.
* Øresundsorganisationer og virksomheder har af samme grund langt fra udnyttet den førende position omkring Østersøen i markedsføringen.
Spørgsmålet er også, om et lidt diffust projekt som BEN, der bæres af seminarer med mange ord, gode viljer og få beslutninger, kan udnyttes af Øresundsorganisationer og de virksomheder, der skal levere økonomisk brændstof til integrationen i grænseregionerne?
Det enkle svar er, at det handler om at bruge adgangen til de netværk, som nu skabes/styrkes omkring Østersøen og skabe en win-win-situation: Netværkene kan blive dørbrækkere til nye markeder og skabe bedre branding af Øresundsregionen. Samtidig vil det bidrage til, at integrationen omkring Østersøen lykkes, når Øresundsregionens aktører deler ud af erfaringerne.
I BEN-netværket er der foreløbig 35 partnere fra ni lande (men kun Öresundskomiteen her fra regionen). Litauen har flest grænseregioner med fem i alt, og Nordisk Ministerråds kontor i Litauen er ledende i netværket. Men BEN gør det ikke alene.
BEN er blot seneste skud på stammen af Østersøsamarbejder, der eksempelvis omfatter biosamarbejdet Scanbalt og udviklingsorganisationen Baltic Development Forum (BDF) for vækst, konkurrencekraft og innovation. Scanbalt og BDF holder i november og oktober årskongresser, som bliver stadigt større tilløbsstykker for ministre, præsidenter og ledende erhvervsfolk. Eksempelvis er EU-kommissionsformand, José Manuel Barroso, blandt talerne ved åbningen af BDF-årsmødet, som interessant nok har temaet – Østersøregionen som rollemodel.
Østersøregionen skal altså tages stadigt mere alvorligt. Hvor hurtigt det går, kan eksemplificeres med Litauens forhold til Danmark: For en halv snes år siden var der én flyforbindelse fra København til Vilnius om ugen. Nu er der to om dagen. Danmark er tillige nu største, udenlandske investor i Litauen med 15,8 % af de udenlandske investeringer i første halvår af 2004.
Men selv med et større perspektiv på Østersøområdet skal man ikke undervurdere grænseregionerne: De skal både bidrage til sammenhængen i EU’s Indre Marked omkring Østersøen – og sikre forbindelserne til nærmarkederne udenfor Østersøens EU-lande. I det spil er Øresundsregionens enestående position en gave til den internationale branding. Og der er en sidegevinst: Bedre branding af Øresundsregionen som fyrtårn for Østersøens grænseregioner kan øge det politiske pres for at få gjort mere ved de barrierer, der stadig er omkring Øresund.
