Kort sagt: Fem år efter Øresundsbroens åbning er det tid at se om vi så alle sammen er blevet Øresundsborgere. Sorry – det er vi ikke. Vi lader som om fordi vi pendler, bygger og investerer mere end vi nogensinde har gjort – også på tværs af sundet. Men Øresundsborgere, nej! Vi skal have en helt ny definition af, hvilken identitet Øresund giver os indadtil, for ellers risikerer vi fejlskud i brandingen ud ad til. Styrket identitet handler i dag om at få mere åbenlys konkurrence end om at øge samarbejdet yderligere.
Af Keld Broksø
Der går en historie om musen og elefanten, som gik tur sammen. Musen sagde stolt til elefanten – ih hvor vi tramper!.
Musens udsagn er jo rigtigt. Når vi lægger al ting sammen så er Øresundsregionen kæmpestor: 1,1 millioner mennesker i Skåne (musen) og 2,5 millioner på Sjælland (elefanten).
Det er en gængs måde at vise Øresundsregionens styrke og identitet på: Vi lægger alt sammen – virksomheder, arbejdspladser, studerende, kulturinstitutioner, og siger ih hvor vi tramper!
Spørgsmålet er om elefanten identificerer sig med musen – eller om det snarere er omvendt?
Fem år med Øresundsbroen har nemlig kun fået de mest forhærdede Øresundsfundamentalister blandt københavnere til at identificere sig som Øresundsborgere, mens skåninge i langt højere grad kan bruge den danske metropols tyngde til international profilering og identitets-forstærkning til Malmø. Sammen med hovedstaden København kan provinsbyen Malmø virkelig trampe!
Er det et problem? Ja, for det gør indtil videre hele ideen om en Øresundsidentitet til et luftkastel, som i alt for høj grad kun er et hot emne blandt elitære, fremtidsbevidste mennesker, der endnu ikke har evnet at gøre Øresundsidentitet til en folkesag.
Vi er på rette vej, men et tigerspring mod en fælles identitet kræver en redefinering af, hvad identiteten indebærer: Vi skal ikke kun understrege alt det vi samarbejder om – herunder fremhæve den vildtvoksende underskov af Øresundsorganisationer. Vi skal også i langt højere grad fremhæve det vi konkurrerer om – og til fælles bedste. Og pudsigt nok virker konkurrencen som et tabu måske af frygt for at ødelægge den gode stemning.
Problemstillingen er aktuel for på tirsdag arrangerer Øresund Network en konference på Nationalmuseet i København Branding af Øresund – fra geografi til identitet. Konferencens udgangspunkt er, at Øresundsidentiteten nu kan konkurrere med andre regioners identitet/varemærke, men at vi kan blive bedre til det og lære af andre regioner.
Det er rigtigt set, og en nødvendig diskussion. Og vi er betydeligt længere i den proces end for fem år siden. Men identitet udadtil forudsætter andet og mere end at lægge ting sammen, og fremhæve samarbejdsorganisationer og spirende investeringer på tværs. Det kræver også en styrket, folkelig identitet indadtil i regionen. Hvad kan musen og elefanten gøre sammen? Ja, det har vi snart fundet ud af. Især politisk har vi endda tilsyneladende nået en grænse for, hvad den danske og svenske side kan gøre sammen indenfor de nærmeste år. Den politiske barrierebekæmpelse har som Rapidus tidligere påpegede nærmest stået i stampe siden skatteaftalen fra 2003.
Derfor er det nu tid at se på, hvad vi kan konkurrere om. Lad os tage blot seks eksempler på sund konkurrence, der styrker bevidstheden om regionen og dermed identiteten:
* Antallet af danskere, der flytter til Sverige, er nu mere end fordoblet siden årene før broens åbning. Ja, men når flyttestrømmen ikke går den modsatte vej skyldes det blandt andet langt højere huspriser i København. Hvem tør sætte løbende prisundersøgelser for huse og lejligheder i gang – og offentliggøre dem? ØresundDirekt?
* Fordelen ved at shoppe i Sverige for københavnere er især den billigere svenske krone. Hvem tør lave løbende prisundersøgelser af bl.a. dagligvarer – og offentliggøre dem?
* Sjælland og Skåne har hver især spidskompetencer indenfor eksempelvis IT og biotek. Der rekrutteres på tværs fremhæver de respektive brancheorganisationer med stolthed – men hvem er bedst til at stjæle højt kvalificerede medarbejdere på tværs af sundet? Hvorfor offentliggør vi ikke det, og fortæller hvorfor den ene eller anden side vinder?
* Skal man tro Øresundsinstituttets nye tal, så er væksten i København 0,9 %, mens Skåne som helhed har 1,7 %. Ud over hurtige politiske kommentarer bør København tage konkurrencen op og lave handlingsplaner for, hvordan København når op på siden af Skåne.
* Turning Torso har skabt genlyd i København, som netop har lanceret lokalplanforslag for højhusbyggeri i Ørestad med forslag om fem højhuse på op til 80 meter og 11 tårnagtige bygninger på op til 50 meter. Bevidstheden om, at København har noget at konkurrere med i Malmø, vil være stærkt fremmede for den slags forslag, der nu skal i høring. Men hvem tør lave videnskabelige, komparative analyser af den arkitektoniske kvalitet over sundet? (Udover Rapidus’ tidligere, subjektive overvejelser).
* Malmø skal være vært for sejladser i America’s Cup. En sejr for Malmø som viser, at musen kan konkurrere med elefanten. Det rystende er, at København knapt har registreret det. Hvem med pondus til at styrke Københavns markedsføring tør sige, at København sover i timen?
Vi er nødt til at bryde et tabu her i femåret for Øresundsbroen. Hvedebrødsdagene er ovre, og hverdagen er i gang, hvor åben, skånselsløs konkurrence kan medvirke til at skabe bevidsthed og identitet for en fremgangsrig, dynamisk region, der udvikler forholdet ved at udfordre hinanden.
Indtil da er en Øresundsidentitet et luftkastel (men fortæl det ikke!). Vi vil fortsat gerne sælge illusionen inden- som udenlands i forventning om den bliver en realitet indenfor de næste dekader.
