Softwarefirmaet Brimstone i Malmö skifter adm. dir. Lars Lindell efterfølger Sebastian Merlöv, der forlader direktørstolen efter tre år. Merlöv, som er den største ejer, fortsætter dog med at arbejde i selskabet.
Lars Lindell kommer fra en stilling som Nordenchef for salg af kundehåndteringssystemer i softwarevirksomheden Intentia og var før da Nordenchef i det amerikanske konsulentfirma Cambridge Technology Partners.
Brimstone koncentrerede for nylig sine aktiviteter omkring salg af kundehåndteringssystemer kombineret med et egenudviklet værktøj til omverdenanalyse til primært biotek- og medicinalfirmaer. Ambitionen er at fordoble sidste års omsætning på fire millioner og gennemføre mindst fem installationer i medicinalsektoren inden nytår.