QlikTech i forskningsbyen Ideon er valgt som årets Rapidusvirksomhed 2004. Prisen blev delt ud ved Rapidus’ femårs fødselsdagsfest her til aften, hvor over 150 mennesker var mødt op for at fejre fødselsdagsbarnet og årets prismodtagere. Nyt i år er prisen til Årets Rapidusrookie, som deles ud i samarbejde med den svenske Nationalencyklopedi. Vinderne af den første rookiepris er Mikael Kretz og Petros Tsakiris, som er grundlæggere af IT-konsulentvirksomheden Create i Lund.
QlikTech får udmærkelsen Årets Rapidusvirksomhed for en innovativ virksomhedsopbygning, baseret på forbilledlig strategi omkring ledelse og finansiering, som har lagt grunden til et eksempel på en fremgang, der også er på vej til at erobre verdensmarkedet.
QlikTech har udviklet softwaren QlikView som sammenligner information fra mange forskellige datakilder, og præsenterer materialet uden man behøver at opbygge særskilte datalagre. Anvendelsesområdet er blandt andet ved fremstilling af rapporter og analyser fra virksomheders forskellige kunde- og økonomisystemer. Teknikken er søgt patenteret, og her det seneste år har det lokket to internationale investorer til at satse over 80 millioner svenske kroner i virksomheden. Blandt de øvrige, større ejere er Industrifonden, familien Nilsson/Dahlberg (Crafoordsfären) samt virksomhedens grundlæggere, Björn Berg og Staffan Gestrelius.
— QlikTech vælger sine egne veje, og er lykkedes med at flyve ind under fjendens radar ved at betjene mellemstore virksomheder på markedet for beslutningsstøtte og business intelligence. Nu står virksomheden godt rustet til yderligere hurtig og betydelig vækst, siger jurydeltageren Björn H. Lindbäck, som til hverdag er strategirådgiver med sit eget firma, XLNS Consulting Group.
Prisen blev modtaget af QlikTechs informationschef Pelle Rosell, og virksomhedens nyrekrutterede Vice President marketing, Anthony Deighton, som kommer til at have USA som sin base.
Som vanligt valgte juryen at fremhæve nogle virksomheder, som var tæt på at få prisen for at vise mængden af innovative virksomheder i Øresundsregionens erhvervsliv, blandt andre Vivolution i Birkerød. Virksomheden udvikler sårlim af patienters eget blod. En anden virksomhed, som juryen har hæftet sig ved, er Ideonvirksomheden Exensor, som har udviklet et sensorsystem til med hjælp fra lyd og vibrationer at identificere passerende.
Rapidusjuryen består foruden Björn H. Lindbäck af den velkendte kommunikationskonsulent Inger Larsson, Rapidus grundlægger, Jan Wifstrand, og chefredaktør Thomas Frostberg, som er juryens ordførende.
Årets Rapidusrookie er en ny udmærkelse til en yngre iværksætter. Prisen deles ud i samarbejde med Nationalencyklopedin og vinderen udpeges af Rapidus redaktion.
— Vi arbejder med vidensspørgsmål, og derfor passer det fint for os at samarbejde med Rapidus, som til daglig overvåger vidensvirksomheder og personerne bag dem, siger Nationalencyklopedins administrerende direktør, Anders Dahl.
Årets rookies – Mikael Kretz og Petros Tsakiris – får udmærkelsen for at fra grunden og uden ekstern finansiering i en presset markedssituation at have lykkedes med at skabe en både hurtigt voksende og lønsom virksomhed, som nu slås med de store konkurrenter om opgaverne.
De hoppede begge fra deres jobs på Cap Gemini i midten af 2000 for at begynde deres egen IT-konsulentvirksomhed Create. Virksomheden er siden vokset til en omsætning på godt 18 millioner, og viser fint overskud. I efteråret er Create gået sammen med Malmøvirksomheden Multicom, og den nye koncern nærmer sig nu 100 ansatte.
Sejren vandt de i konkurrence med ni andre lovende entreprenører: Anders Dellson på Mitrionics, Ola Forsström-Olsson på Ludesi, Ian Laquian på Virogates, Tune Marschall på Poalis, Rickard Hansson på Mindroute, Anders Davidsson på Sova, Sarah Fredriksson på Genovis, Lisa Henningsson på W og Pierre Elzouki på Scalado.