Kort sagt: Dele af den svenske regeringsomdannelse i går var meget overraskende, for eksempel statsminister Göran Perssons beslutning om at lade forskningsminister Thomas Östros bytte plads med erhvervsminister Leif Pagrotsky.
Hvad der er motivet, får vi nok aldrig at vide, men rokaden baner vej for nogle muligheder, som har betydning for regeringens politik i spørgsmål om innovation, iværksætteri og kommercialisering af forskningsresultater.
Af Thomas Frostberg
Det er ikke uden betydning, at det netop er erhvervsministeren og forskningsministeren, der bytter job. Afstanden mellem de to politikområder er en vigtig forklaring bag manglen på forskningsprojekter, der udkrystalliseres i nye, innovative forskningsselskaber. Det svenske innovationssystem har manglet en helhedstænkning, som kunne binde dets forskellige dele sammen.
Men lige inden sommer præsenterede Östros og Pagrotsky en svensk innovationsstrategi, som var blevet udarbejdet i fællesskab af de to ministre og deres embedsmænd. Et sådant arbejde foregår ikke uden stridigheder, og disse erfaringer fra hinandens områder kan vise sig at være afgørende for den kommende politik.
Eller som Leif Pagrotsky forklarede til Rapidus efter gårsdagens udnævnelse: Jeg håber, at Thomas Östros nu vil have stor forståelse for de aspekter, som jeg forfulgte i arbejdet med strategien.
Der kan altså åbne sig helt nye muligheder efter rokaden, selv om den indebærer, at visse spørgsmål såsom det forestående forskningslovforslag udskydes.
En anden klar fordel ved ministerrokaden er, at det giver en chance for at bryde isen mellem erhvervsministeriet og erhvervslivet. Det har muligvis også været et af Perssons motiver. Pagrotsky er noget uventet kommet på kant med vigtige dele af erhvervslivet og dets organisationer. Hans berømte magi er blevet brudt og har ikke fungeret for eksempel i mødet med Svensk Näringsliv — selv om det er forståeligt, når organisationen fører sig frem på sandkasseniveau og samler virksomhedsejere fra hele landet for at buhe ministeren ud på et offentligt møde frem for at føre meningsfyldte diskussioner.
Leif Pagrotsky burde ellers på mange måder have været den ideelle erhvervsminister, men han kom aldrig rigtig ind i spillet. Med Thomas Östros kan regeringens erhvervspolitik få en ny start, og kontakterne til erhvervslivet bygges op igen, samtidig med at Pagrotsky kan nærme sig spørgsmålene fra en anden kant. Sandsynligvis bliver der en hel del erhvervsliv i undervisningsministeriet og vice versa.
Det er både styrken i det nye oplæg – og samtidig roden til et muligt problem. Pagrotskys måde at føre politik på og kommunikere via slagkraftige udtalelser passer glimrende, når det gælder den såkaldte tredje opgave for universiteterne, at sprede forskningsresultater til det omgivende samfund. Det samme gælder for kontakterne til de studerendes verden – Pagrotsky har altid kunnet lide at stille sig på den lille mands side i kampen mod fonde, banker eller telekomvirksomheder. Nu bliver universitetsledelserne en ny kæmpe at mundhugges med.
Spørgsmålstegnet gælder snarere relationerne til forskerverdenen. Pagrotsky har et lynhurtigt intellekt, han går gerne nye veje og drager sine egne konklusioner, der ikke altid falder sammen med de etablerede sandheder. Det burde i teorien passe glimrende ind i den akademiske verden, men taktikken med at føre sine argumenter frem åbent i medierne vil nok virke afskrækkende på mere end én forsker. De vil måske ikke opfatte den bagvedliggende strategi med at få uddannelses- og forskningsspørgsmålene højere op på mediedagsordnen og på den måde skaffe sig et bedre udgangspunkt for forhandlinger i regeringen.
Östros primære problem i sin nye rolle er snarere det omvendte, at han ikke er lige så åben over for nye, små initiativer som Pagrotsky. Östros indledte for eksempel tidligere i år en interviewboykot mod samtlige landets studenteraviser, eftersom han ikke havde tid til at håndtere dem – en beslutning som han siden blev tvunget til at trække tilbage, men først efter at de nationale medier havde taget sagen op.
Yderligere et problem for Östros er, at han kommer til at mangle en værdig politisk modstander. Udnævnelsen af et ukendt medlem af Centerpartiet til erhvervsminister er det svageste led i den borgerlige skyggeregering, som også blev præsenteret i går.
Endelig kan vi konstatere, at Pagrotsky endnu en gang får en tydelig tilknytning til Øresundsregionen, i kraft af de mange samarbejder der findes i uddannelses- og forskerverdenen på tværs af Sundet.
