Kort sagt: Hvordan bevarer man guleroden og investeringslysten hos business angels, når udvidelser kræver voldsom venturekapital? I business angels-miljøet taler man om åbent om risikoen for udvaskning – og hvem gider så være med til at starte nye virksomheder, som Øresundsregionen har brug for? Men en sammenlægning i Danmark til foråret af business angels i DBAN og venturekapitalisterne i DVCA giver en ny chance, som er dum at overse.
Af Keld Broksø
Fødekæder i havet handler om, at store fisk æder mindre fisk.
Men et overset aspekt er, at uden mindre fisk er der ikke føde til de store fisk.
Øresundsregionens fødekæde har også brug for mindre fisk i form af innovationsmiljøer og business angels. De evner sjældent at puste mere end få millioner kroner seedkapital i nye, gode forretningsideer. Men det er her fødekæden begynder: Når det går godt skal projekterne ud i kapitaludvidelser, hvor de store fisk med venturekapital på ofte tocifrede millionbeløb træder til.
I det diskrete miljø omkring business angels er man ikke meget for at træde åbent frem og fortælle, når man er udvasket (eller ædt op) af venturekapitalister. Men aspektet diskuteres. Ofte har business angels og innovationsfolk leveret både seedkapital, hjerteblod, arbejdskraft og kompetence i at få et projekt til at se tilpas spiseligt ud for venturekapitalen. Undersøgelser har vist, at det ofte drejer sig for business angels om halvanden dag om ugen i arbejdskraft – foruden der er taget en risiko.
Hvordan bliver den indsats så belønnet?
I nogle tilfælde får de pionerer dårligt betalte warrants eller optioner, når venturekapitalen hugger til. Der er selvfølgelig også eksempler på klækkelige gevinster, men for at bevare og ekspandere fødekæden handler det om at sikre tilstrækkeligt meget gulerod til dem, der vil og tør på det lave seedkapital-niveau. Og her er der i Danmark ved at ske noget spændende.
Vækstfonden inviterede i 2003 en række business angels – Stig Bøgh Karlsen, Jens Winther, Jannik Falkenberg, Bent Dall, Claus Christensen, Sten Verland, Søren Hougaard og Kaj Erik Ravn – i et udvalg for at lave anbefalinger til, hvordan aktiviteterne i det danske business angels netværk, DBAN, kan videreføres. Nu anbefaler udvalget at sammenlægge DBAN med den danske venturekapitalforening, DVCA, så DBAN optages som en sektion i DVCA.
Den gode nyhed er, at det ser ud til at blive til noget i april.
Vækstfonden, der i dag er operatør på DBAN og forvalter støttepengene fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Erhvervs- og Boligstyrelsen, lægger vægt på, at den løsning skal sikre, at DBAN kan fortsætte, når de offentlige bevillinger holder op i 2005.
Vækstfonden forventer netop, at et tæt samarbejde med ventureselskaberne i DVCA vil give DBAN bedre adgang til kompetence og kapital for unoterede, danske udviklingsvirksomheder.
På DVCA’s toplederkonference 22.-23. april i Nyborg vil business angels i DBAN vælge to medlemmer til DVCA’s bestyrelse, hvis der som ventet er opbakning i DVCA. Forud for konferencen vil Lars Bruhn, formand for DVCA, og Stig Bøgh Karlsen, formand for DBAN udvalget, tage rundt i landet for at diskutere samarbejdet med business angels i de regionale netværk. Samtidig vil Stig Bøgh Karlsen deltage i DVCA’s bestyrelse som observatør.
Og hvad betyder alt det her for fødekæden? Vil det garantere, at små fisk bevarer indflydelse og gevinst, når store fisk lukker kæberne om et projekt? Næppe. Vi taler om forretning, hvor det kolde, kyniske sprog er penge.
Men gevinsten ved et tæt samarbejde i fødekæden er, at det skaber forståelse for hinandens rolle. Man kan få ryddet knaster i samarbejdet væk, og skabe retningslinjer – eller om nødvendigt uskrevne love for god forretningsskik, når man er under paraplyen i DVCA eller DBAN eller i de innovationsmiljøer, som har tilsvarende problemstillinger.
Det kan skabe mere forretningsmæssig tryghed og mod, som Øresundsregionen har brug for.
Det hører med i billedet i forhold til Øresundsregionen, at tilsvarende diskussioner findes i DVCA’s svenske parallel, SVCA – Svenska Riskkapitalföreningen. Men her er man ikke så langt som i Danmark med en sammenlægning af eksisterende business angel-netværk og Riskkapitalföreningen. Og de 10-15 business angels, som er individuelle medlemmer i Riskkapitalföreningen, har ingen selvstændig sektion, som er på vej i Danmark. Lad derfor det danske initiativ være en inspirator på begge sider af Øresund.