Ventureselskabet Malmöhus Invest får tilført 30 millioner svenske kroner for at styrke sit kapitalgrundlag. En tredjedel kommer fra Färs och Frosta Sparbank. Resten kommer fra de nuværende ejere, blandt andet Industrifonden.
— Vi føler at der hersker et interessant investeringsklima i øjeblikket og vil gerne skaffe os et beredskab, siger adm. dir. Håkan Nelson.
Hidtil i år har selskabet foretaget én ny investering, men trods de nye midler vil han ikke love mere end 2-3 investeringer i løbet af næste år.
Färs och Frosta Sparbank ser investeringen som en støtte til iværksætterånden i regionen, men også som en måde at fremhæve interessante virksomheder uden for Malmö/Lund-regionen.