Vigtige dele af konkursboet efter Malmövirksomheden Optilink, som udviklede løsninger til holografisk datalagring af store informationsmængder, er i disse dage blevet solgt til den tyske koncern Bayer.
Det handler om hovedparten af Optilinks 15 patentfamilier, inklusive patentansøgninger. Bayer betaler 300.000 svenske kroner for rettighederne, et beløb som er marginalt i denne sammenhæng. Optilinks gæld ved konkursen i januar udgjorde 33-34 millioner.
De mest centrale patenter var dog ikke selskabets egne, men ejes af Forskningscenter Risø og en gruppe forskere der. Det er i øjeblikket uklart, om de fortsætter udviklingsarbejdet i eget regi eller planlægger et samarbejde med Bayer.