Kort sagt: Aviserne benægter, men fortsat annoncefald vil tvinge til samkøring af blandt andet erhvervsstof. Denne uges fusion mellem to af Danmarks store dagblade, Morgenavisen Jyllands-Posten (JP) og Politiken, er tvunget af dårlig økonomi. Fusionen fokuserer på administration og distribution, mens bladene fortsat vil skille redaktionerne. Det sidste holder bare ikke i længden. Samkøringen vil gøre erhvervsdækningen ensporet, når den leveres af færre mennesker, som konkurrerer på store historier, mens vækstlaget blandt andet i Øresundsregionen forsømmes.
Af Keld Broksø
Først nogle tørre tal: I første halvår var danske dagblades annoncesalg katastrofalt. Det faldt 16 % i forhold til året før. Tabet var 250 millioner kroner for den i forvejen kriseramte branche.
Landsdækkende dagblade fik flest slag. Deres annoncepenge faldt 22 %, mens regionale dagblade klarede sig bedre. Med udsigt til krig i Irak og fortsat faldende aktier kan kun superoptimister tro på flere penge til annoncer.
For erhvervsdækningen ligger bolden derfor lige til højrebenet for JP/Politiken: Man kan spare enorme summer ved kun at have ét hold, som dækker en langvarig retssag. Og ét hold, som følger de samme pressemøder. Og ét hold, som graver saftige solohistorier frem. Samme fordele vil være på sports- og udenrigsdækning samt specialtillæg om bolig og job.
Det er forståeligt, at JP/Politiken officielt afviser redaktionel samkøring. Bladkongerne synes ikke om angrebet. Men i en økonomisk klemme må de stille sig selv spørgsmålet, hvor stor forskel der reelt er på journalistikken hos den socialliberale Politiken, og den borgerligt liberale JP? Faktum er, at der allerede er mere forretning end filosofi begge steder. Og mange skribenter, også denne analyseskribent, har skrevet for begge blade. I dag er forskellen kun i vægtningen: Erhvervsstoffet er mere fremherskende i JP – og dermed bedre end i Politiken, som ofte fokuserer på forbrugere og netop store erhvervshistorier. Det er derfor på dem, besparelserne ligger.
Samkøringen bliver ikke opreklameret. Det kan skade profilerne, så det bliver bare noget man gør. Hør hvad en mand som revisor John G. Sørensen siger. Han leder PricewaterhouseCoopers Entertainment & Media, og han har analyseret branchen.
— Besparelserne ligger blandt andet ved at samkøre redaktionerne. Det er ikke nok at spare på distribution og administrationen. Men man kan fortsat have to brands. Lige som i Skoda Octavia og Audi med samme motor, siger John G. Sørensen.
Konkurrencen vil altså skærpes om de store historier fordi kun to blokke på det traditionelle dagbladsmarked konkurrerer: JP/Politiken med 322.000 i oplag overfor det norske Orkla-ejede Berlingske Tidende med 149.000 i oplag. Når erhvervsredaktionen på JP/Politiken er en realitet, kan de bruge flere kræfter på store overskrifter til mange læsere.
Bagsiden er, at vækstlaget forsømmes. Vækstlaget vil kun være interessant, når der er gennembrud som børsintroduktioner. Det er usundt og giver demokratisk underskud fordi vækstlaget henvises til specialblade og netmedier, Rapidus eksempelvis, som skriver for udvalgte skarer. Udviklingen vil også præge erhvervsblade som Børsen, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin (tidligere Børsens Nyhedsmagasin) og Erhvervsbladet. Man konkurrerer på store historier, og nedtoner resten.
Udviklingen er set mange steder i verden, og medieforsker Michael Bruun Andersen fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter forudser også redaktionelle samarbejder.
I USA ejer koncernen Gannett omkring 100 amerikanske aviser. Sammen med Knight Ridder og The Tribune Company har de tre fjerdedele af USA’s aviser, og flere har redaktionelle samarbejder.
Et andet aspekt i den forbindelse er, at JP/Politiken skulle med blandt de store bladhuse nu. De var små i Skandinavien sammenlignet med Orkla, Bonnier, MTG med flere. Koncentrationen tvinger også bladhusene til at tænke multi-medialt. Og JP/Politiken står nu klar til at byde på det danske TV2, når det privatiseres. De koncentrationer skal netop leve af store breaking news.
I forvejen er JP/Politiken uinteresserede i mindre business som start-ups i Øresundsregionen, og de vil være det fremover. Det er trist – midt i den økonomisk fornuftige beslutning om fusionen.
