Alle aktiviteter i det tidligere Trygghetsbolaget er nu definitivt skrinlagt. Det er en kendsgerning efter at systemet med bredbåndsbaserede trygheds- og sikkerhedstjenester ikke har fået nogle nye kunder efter Trygghetsbolagets konkurs i foråret og omstarten i den tidligere Framfab-chef Jonas Birgerssons private selskab Jonas Birgersson Invest AB.
En tekniker er blevet overtaget af lundvirksomheden Labs2, hvor Birgersson er adm. dir. De øvrige fem ansatte er opsagt. Ideen er at lade systemet, som er færdigudviklet, hvile mens man venter på at bredbåndsmarkedet skal modne.