Af Jan Wifstrand
Hvad har dele af det danske establishment og visse af de svenske erhvervsjournalister til fælles?
Svar: En lille skjult skadefryd, en hvad-sagde-jeg-attitude, når nogen i den nye vækstøkonomi går ned med flaget.
Tendenserne i erhvervslivet skifter i takt med børskurserne og investeringsviljen. Hvis du vil være med på det sidste nye, skal du i øjeblikket slynge omkring dig med fraser af typen:
— Der er ingen ny økonomi. Det er bare en fiks idé.
Konsulenter og direktører, journalister og analytikere ser ud til at glæde sig stadig oftere, nu hvor dotcom-døden, den længe ventede, endelig er begyndt at hærge. Hvis nogen foretager en fejlinvestering og mister nogle millioner, hjælper det ikke, at der findes et tilsvarende succeseksempel. For nogle måneder siden hjalp det, men ikke nu. Det er fiaskoerne, tabene som er det morsomme. Ikke mindst for os journalister.
Men den følelsesmæssige, instinktive reaktion skjuler noget, som er vigtigt at forstå – de stærke, nye tendenser i økonomien dør ikke ud, fordi en eller anden internetnørd og luksushungrende investor klatter nogle millioner væk.
Vækstbrancherne i vores region har ganske vist grund til at bekymre sig om børskurserne, men der er ingen grund til at blive deprimeret og tro, at den nye tid er ovre. Det har intet på sig.
1. I den nye økonomi identificeres hver enkelt medarbejders kompetence hurtigere og bliver dermed mere værd på markedet.
Konsekvenser: Før beskæftigede rekrutteringsfirmaer sig allerhøjst med jagten på administrerende direktører. Nu er vi snart nede på viceværtniveau i hovedjægernes anstrengelser for at finde de rigtige personer. Og big er ikke længere så beautiful, at eje er ofte sjovere end ikke at kende kollegerne i kantinen.
Eksempel: Mobilisys, nyetableret spændende firma inden for mobilt internet med researchafdelingen i Ideon i Lund. Spidskompetence fra f.eks. Ericsson som hellere vil klare det på egen hånd.
2. I den nye økonomi flytter kapitalen sig hurtigere og mere risikobevidst.
Konsekvenser: Selvfølgelig vil vi opleve en fiasko i ny og næ af typen Boxman eller Toycity, som vi i medierne kan kaste os over, men i selve begrebet risiko, må der jo nødvendigvis ligge en risiko.
Eksempel: 2M Invest, Michael Mathiesens investeringsselskab, er et typisk udtryk for, at virksomheder fra starten også kalkulerer med fiaskoer. Det handler om at give flere nye ideer mere spillerum. Heri ligger, at nogle af dem får fiasko.
3. I den nye økonomi styrkes forbrugernes stilling på grund af bedre informationsflow og mere interaktivitet på et udvidet marked.
Konsekvenser: På langt sigt bliver inflationen lavere, blandt andet på grund af denne faktor.
Eksempel: Et fristende, om end ikke helt rendyrket, eksempel er Øresundsbroen, hvor prisfastsættelsen hurtigt blev en folkesag. Prisen på benzin og alkohol plejer at blive alles sag. I dette tilfælde blev samfærdslen mellem to nationer det.
Hvor mange regner med, at man kan vende tilbage til fuld pris i januar?
4. I den nye økonomi øges produktiviteten ved hjælp af stadig hurtigere udvikling af højteknologi til gavn for os alle, ikke bare for en snæver kreds.
Konsekvenser: Omkostningerne sænkes i store dele af den traditionelle produktionsindustri, hvilket sandsynligvis er en tendens, som vil blive forstærket, selv om Rapidus ikke kan fremlægge nogen dugfrisk research omkring dette spørgsmål. Uanset hvad står brugeren betydeligt mere i fokus i den tekniske udvikling end i tidligere faser af højteknologisk udvikling.
Eksempel: Beijer Electronics, et i sin tid (80erne) ganske typisk agenturfirma i Malmø, som uden de store armbevægelser har udviklet sig til et nyt børsnoteret udviklingsværksted af ultramoderne art. Virksomheden er nummer tre på verdensmarkedet og i hastig vækst på området for industrielle operatørterminaler.
Disse tendenser og flere andre forstærkede fænomener i økonomien afgår ikke ved dotcom-døden. Øresund lever med den nye økonomi.
