Af Keld Broksø
Journalister har et mantra, når alle forudsætninger er klar: Hvad er egentlig historien.
Samme proces sker her på Rapidus, og hos andre involverede i Øresundsdebatten. Hver gang vi taler om barrierer vender vi tilbage til det egentlige problem; den egentlige historie, om man vil:
Brotaksterne er for høje.
Den solohistorie er Rapidus for længst brændt for.
Men i den seneste tid er der rejst nye perspektiver, som rækker ud over det simple faktum, at det er for dyrt at køre over broen til, at integrationen for alvor virker.
Det handler om utroværdighed hos Øresundsbro Konsortiet i behandlingen af kunderne.
Og det handler om et snæversyn hos politikerne, som tænker mikroøkonomisk i stedet for makroøkonomisk.
Men fornuften må og vil sejre. Den sikre prognose er derfor, at brotaksterne bliver sænket.
Først utroværdigheden:
På blot en uge er det nu lykkedes en i forhold til brobudgettet lille boligbiks ved navn Ikea at presse Øresundsbro Konsortiet til en prisaftale. Øresundsbro Konsortiet blev klemt af Ikeas boykot – og siden af boykot fra Novo Nordisk Farmaka i Malmø – til at give specielle fordele: Hver enkelt overfart kommer nu til at koste 100 danske kroner, hvilket svarer til en brobizz-rabat. Her får virksomhederne blot specielle enkeltbilletter, som Ikea og andre lignende storkunder så kan dele ud til eksempelvis ansatte og leverandører uanset, hvor mange gange de kører over – og uden brobizz.
Men hvilken diskrimination! Selv om rabatfordelen er så minimal, at den næsten er til grin, så er selve ideen rivende gal. Begrebet storkunderabat er i orden for andre virksomheder, men Øresundsbron kan ikke tillade sig lappeløsninger på en forkert prispolitik. Vi taler nemlig om et absolut offentligt støttet og styret projekt, som skal være til gavn for den samlede vækst i Øresundsregionen, der i høj grad også hviler på små og mellemstore virksomheder.
Storkunderabatten kommer dermed blot til at ligne den indrømmelse, som ellers ikke har været til at drive ud af Øresundsbro Konsortiet: Taksterne er for høje.
Uheldigvis er utroværdigheden fortsat i de seneste og alenlange bortforklaringer fra konsortiet om trafikprognoserne. Mandag den 4. september kørte kun 6.724 biler over Øresundsbron. Broens grundprognose lyder på 11.800 biler per døgn, men i hele august kørte i gennemsnit kun 11.005 biler over broen per døgn. Det er naturligvis helt efter bogen, forklarer Øresundsbro Konsortiet så:
Man skal jo tage højde for trafikudsving over et helt år, og i august havde man kun forudsat 7.000 køretøjer per dag
Men så lad Rapidus sige det helt klart:
Øresundsbron er ikke en bragende succes sådan som Storebæltsforbindelsen mellem Fyn og Sjælland blev det omgående. Vi frygter endda på Rapidus, at tallene for oktober bliver endnu værre.
Direktøren for Øresundsbro Konsortiet, Sven Landelius, påpeger dog i konsortiets eget nyhedsbrev, at taksterne skal vurderes inden nytår.
Men ændringerne bliver beherskede, understreger han.
Og her kommer makroøkonomien så ind:
Makroøkonomien er dermed efter direktørens de facto afvisning af effektfulde takstreduktioner åbenbart eneste våben i kampen for, at argumentationen for lavere brotakster trænger ind hos danske og svenske politikere.
Vi har derfor brug for en tilbundsgående analyse, som kan underbygge denne påstand:
Det er simpelthen en hamrende god, samfundsøkonomisk forretning med lavere brotakster.
Der har været tilløb til sådan en analyse.
Professor på Københavns Universitets Geografiske Institut, Christian Wichmann Matthiesen, beregnede eksempelvis i 1993 den optimale takst over Øresundsforbindelsen til 60 danske kroner for bil og 12 kroner for en togrejse. Bortset fra pristalsregulering fastholder han prisen i dag.
Utopi? Måske, men baggrunden for professorens synspunkt om lavere takster er netop hensynet til makroøkonomien: Den gavnes gennem prisstigninger på fast ejendom, lønstigninger og jobskabelse. Dertil henviser professoren til Øresundsbro Konsortiets egne beregninger om, at et nedslag på blot ti procent i brotaksten vil betyde 30 procent flere lokale biler på broen.
Sveriges Handelsminister, Leif Pagrotsky, har i modsætning til de danske kolleger meldt klart ud, at brotaksten bør sænkes. Vi ønsker ham held og lykke. Dette vigtige spørgsmål kan ikke længere overlades til Øresundsbro Konsortiet alene.
Hvis første skridt er en præcis, omfattende beregning af den samfundsmæssige gevinst ved en takstnedsættelse, bør beregningen komme hurtigt. Til det modsatte er bevist fastholder vi påstanden:
Sænk brotaksten – det er en god forretning.
Derfor er det også en sikker prognose, at taksterne sænkes.
