Af Keld Broksø
Hvedebrødsdagene er overstået.
Festen for den dansk/svenske alliance er slut, og selv i de bedste ægteskaber bliver dagligdagens problemer pludseligt nærværende. Man risikerer at give hinanden for lidt opmærksomhed.
Det er lige præcis sket for Øresundsregionens annoncemarked.
Og hvorfor er det så galt? Jo, med statsradioerne – og så Rapidus som 100 pct. abonnementsbetalt undtagelse – gælder reglen, at uden annoncer på tværs intet sammenhængende mediemarked og dermed en meget svær integration.
Umiddelbart efter brofesten var der ellers stort set ikke det vare- eller bolighus med respekt for sig selv som ikke prøvede at annoncere på den anden side af Øresund. Alle ville være med til at høste Øresundsintegrationens frugter.
Men i dag er annoncerne stort set væk. Ikke én succeshistorie har for alvor været et eksempel til efterfølgelse endnu – hverken elektronisk eller i aviser. Rapidus har lavet en stikprøveundersøgelse på en enkelt dags medieudbud over Øresund:
– Orelink. com: Portalen vil skabe et mødested for virksomheder og levere nyheder, og der er stærke folk i ryggen: KPMG, Jyllands-Posten, Kreditfakta og Bonnier Erhvervsdata. Men ud af kun fire bannerannoncer var blot én dansk – og så et banner for Flyvebådene.
– Oresundsnytt.com: Mediesamarbejdet mellem Berlingske Tidende og Sydsvenska Dagbladet imponerer ikke i annoncemængden. På hjemmesiden er der kun én dansk og én svensk annonce, og den trykte udgave flyder heller ikke over af annoncer.
– 24timmar.se: Den nye portal giver nyheder fra ti svenske byer, og annoncerne begrænser sig til svenske bannere.
– De to gamle københavnske dagblade, Berlingske Tidende og Politiken, har stort set ingen svenske annoncer. Og Jyllands-Postens tillæg, JP-København, har også meget begrænset svenske annoncer.
– Aftonbladet har ikke én annonce fra Danmark, og det samme gælder Sydsvenska Dagbladet ud over lidt annoncer for Københavns forlystelsesliv.
Blandt de få optimister, som i parentes bemærket lever af at formidle annoncer, er mediebureauet Carat Danmark, som netop har arrangeret seminarer for annoncører på begge sider af sundet. Direktøren for Carat, Henrik Jensen, spår at danske og svenske medier i løbet af ti år vil blive stadigt mere integrerede.
Man kan håbe, at han har ret. Men Dansk Annoncørforening tegner et andet og mere realistisk billede af mulighederne for de annoncer, som skal betale mediegildet på tværs af Øresund.
— Vi har absolut mærket en nærmest jomfrunalsk tilbageholdenhed med at annoncere i Skåne, siger direktøren for annoncørforeningen, Eva Tufte.
Hun understreger, at interessen er der. Annoncører er ikke blinde for et vækstmarked blot 20 kilometer væk.
— Men vi vil have snakken til at køre i marketingskredse om mulighederne først. Og lige nu mangler den første succeshistorie. Vi skal huske, at før man handler over sundet, så skal man som minimum have broafgiften hjem. Det er svært med de nuværende takster. Hvis vi skal hive svenskere her over på indkøb er vores næste chance at kombinere det med oplevelser. Eksempelvis op til jul, hvor jeg håber, at vi ser den næste, svenske indkøbsbølge, siger Eva Tufte.
Eva Tuftes klare budskab er forstemmende at tænke på. Et julemarked i Tivoli og en julepyntet hovedstad i en måned er altså chancen for annoncemarkedet med de nuværende alt for høje brotakster. Og i Skåne må man så finde på noget andet pop for at tiltrække danske indkøbere.
Tilbage står så nogle annoncemuligheder på det grænseoverskridende jobmarked og for firmaer som Beauvais syd for København eller Carlsberg, der leverer henholdsvis sovsepulver og øl til både danske og svenske hylder.
Det er intet under, at danske og svenske annoncører er tilbageholdende med at tage springet over Øresund.
