måndag 2 oktober 2023

inloggad som

Øresundsportal går konkurs

Den første konkurs for en Øresundsfokuseret internetportal er et faktum.

Den unge internetvirksomhed, Öresund Online, som avisen Skånska Dagbladet er en af hovedejerne af med en aktieandel på 25 procent, har indgivet konkursbegæring ved Malmø Byret.

— Annonceindtægterne kom ikke som planlagt. Vi havde ikke erfaring nok udover, at vi lyttede til de ideer, som stifterne af virksomheden havde. Men deres bedømmelser viste sig at være fejlagtige, siger Skånska Dagbladets administrerende direktør, Richard Kling, til Rapidus.

Skånska Dagbladet taber mellem 200.000 og 300.000 svenske kroner ved konkursen, men Richard Kling synes ikke, at det ligefrem er pinlingt, at Öresund Online nu går konkurs.

— Vi gik med for at lære, hvordan dette her kunne fungere i fremtiden. Man kan se på det som lærepenge. Og vi har lært, at det er svært at få penge ind via nettet, siger Richard Kling.

Öresund Online AB blev registreret så sent som i marts i år, og skulle tilbyde sydsvenskere og danskere shopping og information på nettet kombineret med nyheder fra Skånska Dagbladet.

Ambitionerne var høje. Hjemmesiden skulle blive en startside for indbyggerne i Øresundsregionen. Et samarbejde med en dansk avis blev annonceret, men både danske- og engelsksprogede versioner blev planlagt.

Men projektet blev kortvarigt, selv om alt fortsat ser ud som tidligere på hjemmesiden. Der gives ingen informationer om konkursen der.

Den første konkurs for en Øresundsfokuseret internetportal er et faktum. Den unge internetvirksomhed, Öresund Online, som avisen Skånska Dagbladet er […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad