Af Keld Broksø
Danmark og Sverige har med Øresundsforbindelsens åbning i morgen vist et mod og et fremsyn, som forpligter. Regionen står nemlig nu med en enestående chance for at blive ledende i harmoniseringen mellem Europas stater.
Og hvorfor?
Jo, Øresundsforbindelsen er et historisk monument, som kan genbruge teksten på monumentet for skånekrigenes blodigste slag: Försonade efterkommere reste minnesmärket står der på den enorme obelisk, som på den idylliske plet Sankt Libershøj ved Lund markerer stedet, hvor 9.000 danske og svenske soldater måtte lade livet den 3. og 4. december 1676.
Den afdøde, danske historiker, Palle Lauring, fortæller sådan om slaget:
De danske tropper trængtes sammen, så de hverken havde plads til at ride, fægte eller skyde. Kanonerne blev klemt inde, alt blev malende kaos og dræbningen satte ind…
På festdagen i morgen er de rustne stridsøkser heldigvis trygt begravet, og danskerne mangler nu at besøge Skåne mere for at lære det gamle, danske land at kende, viser ovenstående undersøgelse fra Rapidus og Zapera.com.
Set i lyset af fred og den historiske bedrift at to gamle fjender bygger et fælles monument skabt til vækst – ja, så er problemerne i den ny region små. Til gengæld er de så åbenlyse, at Danmark og Sverige ikke må lade dem ligge uløste.
Tænk på, at i den ny dansk-svenske statsrapport om det seneste års fremskridt i integrationen (Øresund – status innan bron öppnar), så indrømmer man blankt, at kun seks punkter i det ikke særligt ambitiøse program er løste, mens hele 38 punkter stadig venter på en løsning.
Det er beskæmmende. Formålet med dette bromonument er nemlig, at skåninge og sjællændere ikke alene skal være försonade, men faktisk også forenede i bestræbelserne på at skabe en af EUs vigtigste vækstregioner.
– Ikke mindst når det gælder IT og biotek i den nye økonomi.
Vi kan her fra Rapidus godt trætte med endnu en gennemgang af barrierer: Eksempelvis for høje brotakster, for sene og dyre bankbetalinger, et uigennemskueligt arbejdsmarked med for store forskelle – og så en uforståelig tøven i Øresundsregionen med at arbejde på fuld kraft for en euro, som kan blive regionens, fælles og nødvendige valuta.
Vi kender efterhånden barriere-overskrifterne til hudløshed. Lad os i stedet vove en optimistisk påstand: De næste ti år bliver der færre barrierer, hvis vi mener noget med ordet vækstregion.
I øjeblikket er det desværre kun i småtingsafdelingen, at politikerne tør og vil fjerne barrierer omkring Øresund. Danmarks erhvervsminister, Pia Gjellerup, siger eksempelvis til Rapidus, at selv om Sverige har differentieret og lavere moms, så bliver noget tilsvarende aldrig indført kun for København. I så fald skal en lovgivning gælde hele Danmark. Omvendt kan man heller ikke forestille sig, at Stockholm giver Skåne store lovgivningsmæssige fordele uden de også gælder resten af landet.
Og hvorfor så optimismen?
Jo, det er overset, at vi presses yderligere til harmonisering under indtryk af et langt større og vigtigere perspektiv, som handler om EU som leder af en overnational harmoniseringsbølge.
Man kan altså spørge hvad missionen er med Øresundsforbindelsen, når den danske og svenske majestæt klipper snoren over i morgen? Er det bare en symbolsk handling for de försonade?
Nej, det er i alle betydninger en brobygning i og for Europa.
Broen kan blive løftestang for den harmonisering, som følger med både Danmarks og Sveriges medlemskab af EU. Øresundsregionen kan med den nye forbindelse ligefrem blive et forbillede i EU, og det fortjener den faktisk.
Tillykke med broen – den forpligter!
