Hemocue AB i Ängelholm i det nordvestlige Skåne har rekrutteret skotten Ian Kurkwood til som area sales manager at forestå opbygningen af en salgsorganisation i Japan, Kina og Sydøstasien. Han har tidligere været en af marketingcheferne hos Datex-Ohmeda, et af verdens største medicoteknikfirmaer med hovedkontor i Helsingfors. Ifølge Hemocues marketingdirektør Clas Runnberg skal Ian Kurkwood det første år arbejde fra Ängelholm for derefter at blive udstationeret i et af landene i Sydøstasien.









