Först med nyheten sedan år 2000

fredag 9 januari 2026

ANNONS Innehåll från EKN

Ericsson i Lund en vinder – trods personalenedskæringer

Af Thomas Frostberg

Ericsson opsiger over hundrede ansatte i Lund.

Ved første øjekast kan det se ildevarslende ud for regionen, at nedskæringerne også rammer virksomhedens udviklingscenter for mobiltelefoner.

Den svenske radioavisreporter tog det så alvorligt, at han flere gange i morgensendingerne gentog nyheden, at Ericsson nedlægger sin fabrik (!) i Lund.

Helt så galt står det ikke til. Tværtimod. I et større perspektiv fremstår Lund snarere som en af de store vindere efter dagens regnskabsmeddelelse fra Ericsson.

* Ericsson har i dag godt 1.800 ansatte i Lund. De cirka hundrede personer, som nu opsiges inden for produktudvikling, markedsføring og salg, er mindre end antallet af nyansatte i Lund sidste år. Sammenhold det med de 16.800 ansatte i Ericssons division for forbrugerprodukter, som ventes at skrumpe ind til omkring 7.000 personer i løbet af året.

* Ericsson i Lund vil også fremover være et af de to hovedcentre i Europa for udvikling af nye GSM-telefoner og mobile terminaler for den kommende generation af mobilnet UMTS. Det gælder også for udviklingen af nyt tilbehør såsom Bluetooth-produkter.

* Markedsføringen af Ericssons mobiltelefoner, både til GSM- og UMTS-nettet vil også fremover blive styret fra Lund. Funktionen bliver endnu vigtigere i fremtiden, når koncernen nu har besluttet sig for at afvikle al egenproduktion og i stedet fokusere på udvikling, design og varemærkeopbygning. Og det skorter ikke på offensive ambitioner. Ericsson er på vej til at indlede et samarbejde i milliardklassen med et af verdens førende reklamebureauer, det Londonbaserede Bartle Bogle Hegarty, oplyste avisen Resumé i sidste uge.

Konklusionen er klar. Ericsson i Lund forsvarer fortsat sin position inden for koncernen.

Det er af allerstørste betydning for den fortsatte udvikling af hele Øresundsregionen, med alt hvad det indebærer af krydsbestøvning for unge iværksættervirksomheder.

Derfor er Lund – og Øresund – en vinder i dag.

För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad

Prenumerera på Rapidus för
533 kr per månad

Bli en del av vårt exklusiva nätverk och få koll på vad som händer i Skåne och Öresundsregionen. Var alltid uppdaterad när du talar med dina affärskontakter. Nytta, nöje, inspiration.

  • Exklusiva affärsnyheter
  • Inbjudan till våra nätverksträffar
  • Två användare ingår