Medicoteknikfirmaet DiLab i Lund vil udvikle en teknik til biometrisk identifikation af forsøgsdyr. Det sker i samarbejde med medicinalgiganten AstraZeneca og högskolan i Halmstad, men DiLab ejer de fulde rettigheder til det færdige produkt.
KK-stiftelsen har bidraget med 1,2 millioner svenske kroner til projektet og Verket för innovationssystem har bevilget 700.000 kroner. Disse matches med tilsvarende beløb fra DiLab og AstraZeneca. DiLabs adm. dir. Martin Waleij regner med, at det vil være nok til at nå frem til et færdigt produkt, som kan lanceres i slutningen af næste år.
— AstraZeneca har en enorm interesse i produkter af denne type. De støtter med viden og adgang til laboratorier, siger Martin Waleij.
I dag mærkes forsøgsdyr som regel med en metalklemme på halen, eller en chip der indopereres i øret. DiLabs system, som er patentanmeldt, vil være baseret på en kombination af sensorer, kamerateknik og software. Dyrenes ørestruktur fotograferes og genkendes ved hjælp af matematiske algoritmer. Processen bliver hurtigere og billigere end dagens metoder, og dyrene påvirkes ikke, sådan som de gør af en operation.
Medicoteknikfirmaet DiLab i Lund vil udvikle en teknik til biometrisk identifikation af forsøgsdyr. Det sker i samarbejde med medicinalgiganten AstraZeneca og högskolan i Halmstad, men DiLab ejer de fulde rettigheder til det færdige produkt.
KK-stiftelsen har bidraget med 1,2 millioner svenske kroner til projektet og Verket för innovationssystem har bevilget 700.000 kroner. Disse matches med tilsvarende beløb fra DiLab og AstraZeneca. DiLabs adm. dir. Martin Waleij regner med, at det vil være nok til at nå frem til et færdigt produkt, som kan lanceres i slutningen af næste år.
— AstraZeneca har en enorm interesse i produkter af denne type. De støtter med viden og adgang til laboratorier, siger Martin Waleij.
I dag mærkes forsøgsdyr som regel med en metalklemme på halen, eller en chip der indopereres i øret. DiLabs system, som er patentanmeldt, vil være baseret på en kombination af sensorer, kamerateknik og software. Dyrenes ørestruktur fotograferes og genkendes ved hjælp af matematiske algoritmer. Processen bliver hurtigere og billigere end dagens metoder, og dyrene påvirkes ikke, sådan som de gør af en operation.
För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad
Prenumerera på Rapidus för
575 kr per månad
Bli en del av vårt exklusiva nätverk och få koll på vad som händer i Skåne och Öresundsregionen. Var alltid uppdaterad när du talar med dina affärskontakter. Nytta, nöje, inspiration.
- Exklusiva affärsnyheter
- Inbjudan till våra nätverksträffar
- Två användare ingår
