Kort sagt: Den kritiske udtalelse i onsdagens Rapidus, som Industrifondens adm. dir. Lars Öjefors fremkom med om det indviklede skånske innovationssystem, ramte et ømt punkt.
I store træk har han nemlig ret. Flere vigtige skridt i retning mod øget samarbejde er ganske vist blevet taget det seneste år, men der mangler stadig meget.
Svagheden i dagens system ligger ikke mindst i (u)synligheden. Det er ikke nok med interne aftaler og samarbejder, hvis ingen bemærker forskellen udadtil.
Af Thomas Frostberg
Lars Öjefors billede af innovationssystemets vildnis med 25-30 organisationer, der konkurrerer om penge og opmærksomhed, er ikke bare hans eget. Ved en præsentation i går viste eksempelvis Lunds universitets rektor Göran Bexell et billede med over 30 forskellige aktører i innovationssystemet. Tidligere på efteråret pegede Medicon Valley Academys strategigruppe i en rapport på manglende koordinering og foreslog en fælles organisation til technology transfer-kontorerne på universiteter og højere læreanstalter i regionen.
Nu er der trods alt sket en del positive ting på området det seneste år. Blandt andet har Lunds universitet, Teknikbrostiftelsen, Region Skåne, forskerparken Ideon og til en vis grad Lunds kommune styrket deres indbyrdes kontakter. Det lyder måske ikke så dramatisk, men er det i praksis, hvis man har kendskab til den rivalisering, der længe har kendetegnet kontakterne og forhindret et nærmere samarbejde. Her er der sket klare forbedringer, men indtil videre primært internt. Omverdenen venter på flere synlige beviser.
En konkret nyskabelse er den nye virksomhedskuvøse Ideon Innovation, som flere af aktørerne i innovationssystemet står bag. Det er en klar forbedring efter længere tids usikkerhed omkring fortsættelsen på det gamle Væksthus’ aktiviteter, som skulle støtte oprettelsen af nye, innovative selskaber. I Ideon Innovations lokaler og i dets netværk er der tydeligere islæt af erhvervsstøtte og rådgivning end det gamle Væksthus kunne tilbyde. Selv om kuvøsen blev indviet for mindre end to måneder siden, er en ny omgang firmaer allerede på vej ind. Afgørende for kuvøsens rygte er, at nogle af selskaberne hurtigt bliver flyvefærdige og kan anvendes som succeshistorier i markedsføringen. Der kræves ofte et fysisk sted at kunne henvise til, for at mindske forvirringen omkring hvor adgangen til innovationssystemet ligger.
Et større Innovationernes Hus, som nu så småt er under planlægning i Ideon, er et vigtigt skridt fremad. Betydeligt flere end blot nystartede iværksætterfirmaer har behov for at komme i kontakt med innovationssystemet, og der kræves en slags portal, en indgang der er let at finde. I Innovationernes Hus bør foruden virksomhedsrådgivning og coaching også være samlet repræsentanter for relevante myndigheder, som f.eks. skattemyndighederne, arbejdsformidlingen og socialkontoret – efter samme model som Øresunddirekt arbejder med på kontoret på Stortorget i Malmö. Her kan borgeren mødes med flere myndigheder samtidigt og gennemgå sine spørgsmål, i dette tilfælde vedrørende Øresundspendling eller flytning. Samme indviklede situation med flere involverede myndigheder opstår ofte for den, der vil starte en virksomhed.
Et andet vigtigt fremskridt inden for det seneste år er Lunds universitets satsning på LU Innovation, en udvidet organisation i universitetsregi der skal søge efter kommercialiserbare forskningsresultater og aktivt arbejde med at udskille dem til forskningsselskaber. Det er muligt at kritisere LU Innovation for at være endnu et skud på innovationsvildnisset, men for mange forskere er det sikkert en tryghed, at det første skridt mod oprettelse af egen virksomhed sker med opbakning fra arbejdsgiveren. Det vigtige er at skabe en smidig overgang, når virksomheden behøver støtte, som LU Innovation ikke kan tilbyde. Også her handler det om synlighed, og LU Innovation har igangsat et intenst fodarbejde blandt universitetets forskere for også at finde frem til dem, der aldrig selv har tænkt på at starte virksomhed.
Foruden problemet med manglende synlighed i innovationssystemet i Lund er der et stort problem, som stadig ikke er løst. Det gælder tilknytningen til de øvrige dele af Skåne, ikke mindst Malmö. Det er stadig sådan, at Malmö kommunes kuvøse Minc ser det som en særlig succes at have lokket nogle forskere fra Lund til at starte virksomhed der. En vis grad af rivalisering og konkurrence er sundt for alle virksomheder, men endnu vigtigere er det, at det skånske innovationssystem sammenbygges skridt for skridt. Der behøves nogle få tydelige indgange til systemet for interesserede iværksættere, som siden hen kan blive sluset videre til de rette eksperter, afhængigt af deres behov og interesser.
