tisdag 13 maj 2025

inloggad som

ANNONS Innehåll från EKN

Ukritisk oplæg bag Metro Øresund svækker troværdigheden

Kort sagt: Når månedsavisen Metro Øresund lanceres i næste uge, er det et prisværdigt initiativ, som skal øge informationsstrømmen over Sundet, hvilket Rapidus har efterlyst mange gange før i vores lynanalyser.

Problemet er bare, at oplægget grundlæggende er helt forkert. Avisen er ikke uafhængig af investorerne, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Region Skåne, men har det tværtimod indføjet i forretningsplanen, at rapporteringen om regionen ikke skal være kritisk.

Den eneste sikre vinder er Metro, en kommerciel aktør som på en smart måde har skaffet sig offentlig finansiering til en markedsundersøgelse i fuld skala gennem et års tid.

Af Thomas Frostberg

Der er uden tvivl positive effekter af, at Metro starter et Øresundsindlæg, så lad os begynde i den ende:

For det første vil den mængde information, som spredes over Øresund, blive forøget. Det er godt, for ikke at sige nødvendigt, hvis noget af regionens potentiale skal kunne udvikle sig til reel vækst og fremgang.

For det andet er det i sig selv godt, at Metro vurderer, at Øresundsregionen har et sådant potentiale som fælles annoncemarked, at man vil starte en grænseoverskridende avis i området. Det er en anerkendelse fra en koldt beregnende aktør på markedet, som sender det signal, at udviklingen er gået fremad siden broindvielsen.

På begge disse områder har de traditionelle medier svigtet deres opgave over for læsere, lyttere og seere. Informationsbehovet på tværs af Øresund, altså ikke kun om specifikke Øresundsspørgsmål, men om hverdagslivet på den anden side, har længe været betragtet som et perifert spørgsmål for en snæver kreds af mennesker. Sydsvenska Dagbladet i Malmö har for eksempel to journalister i Eslöv, men kun en i København. Samtidig vokser både pendling og flytning over Sundet. Derfor er Metros satsning et velkomment æselspark til kollegerne i branchen.

For det tredje er den kendsgerning, at Region Skåne og HUR samarbejder, en succes i sig selv. Et af problemerne, når det gælder Øresundsintegrationen, har været vanskelighederne med at skabe gensidig interesse for forskellige projekter, både inden for erhvervslivet og blandt offentlige aktører.

Men her ender listen over de positive effekter også, og det er tvivlsomt, hvor stærk gennemslagskraft Metro Øresund egentlig vil få på udviklingen i regionen. For Øresundsindlægget, som forventes at nå 600.000-750.000 læsere af Metro Skåne og MetroXpress i København, er ikke en almindelig Metroavis.

Avisen skal være ”et koncentrat af parternes interesser i regionsudviklingen”. Det kræver ”en udstrakt grad af integreret samarbejde mellem redaktion og parterne som indholdsleverandører”. Et redaktionsråd, bestående af repræsentanter for redaktionen og investorerne, skal være ”den overordnede myndighed” for den redaktionelle del af projektet. ”Beslutningerne fra det månedlige redaktionsrådsmøde formidles til redaktionen, der herefter producerer avisen.”

Endvidere: ”For at sikre Metro Øresunds balance, partnernes legitime interesser og Metros journalistiske uafhængighed og troværdighed, vil avisen ikke være det forum, hvor der sættes kritisk lys på regionen.”

Alle citater er hentet fra den forretningsplan, som lå til grund for HUR og Region Skånes beslutning om at indskyde 1,5 millioner danske kroner i projektet. Et dokument, som ikke engang alle involverede lader til at have gennemlæst ordentligt inden beslutningen, viser en rundringning som Rapidus har foretaget. I stedet henviser man til den aftale, som nu skal underskrives af parterne. I aftalen skal der efter sigende være andre formuleringer om redaktionens selvstændighed, men aftaleteksten kan vi ikke få lov at se i øjeblikket, fordi alle ikke har underskrevet den endnu.

Sorry, men oplægget lyder mere som samfundsinformation forklædt som journalistik. Aviser af denne art bliver sjældent interessante og dermed ikke læst af ret mange. Det havde været både ærligere og enklere, hvis HUR og Region Skåne havde købt annonceplads i den nye avis for pengene, i stedet for at blande sig i selve udgivelsen.

Hvad vinder Metro så ved projektet? Jo, som projektdirektør Svenn Dam i Metro International udtrykker det, Metro Øresund er en test af, om der er kommerciel bæredygtighed i et fælles annoncemarked for Øresund. Tidligere forsøg har været alt for snævert orienteret mod detailhandlens annoncer, mens Metro Øresund også vil følge op på ejendomsmarkedet, kultur, forlystelser, uddannelse, trafik, rejser og andre områder, hvor der er udbud og efterspørgsel på tværs af Øresund.

Til dette formål har han fået en offentlig millionstøtte til, hvad der i praksis er en markedsundersøgelse i fuld skala for hele 2004. Hvordan planerne ser ud efter nytår, er det kun Metros egne folk der ved. Sandsynligvis har man noget betydeligt større i tankerne. Der er for eksempel god grund til at kigge på Metros projekt i Stockholm med en postomdelt ejendomsavis til samtlige husstande.

Kort sagt: Når månedsavisen Metro Øresund lanceres i næste uge, er det et prisværdigt initiativ, som skal øge informationsstrømmen over […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad



  • Öresundsbron 25 år: Stephan Müchlers kravlista

    Den fulla potentialen är långt ifrån nådd med Öresundsbron som i år fyller 25 år.
    Det finns mycket kvar att förändra i vår region, säger Sydsvenska Handelskammarens vd Stephan Müchler.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i december

    Ikea i danskt blåsväder, svenska vapen för miljarder och miljardförluster i Northvolt för danska pensionssparare – det är några av de danska mediernas berättelser om Sverige i december.

  • Bron (inte) på väg att bli kassako för Skåne

    Ett infrastrukturbeslut i riksdagen utlöste nyligen jubel hos Region Skåne. Öresundsbrons intäkter ska återinvesteras i skånska vägar och järnvägar, lovar regeringen. Men stämmer det verkligen att bron snart är helt avbetald? Rapidus reder ut.

  • Protester mot Köpenhamns nya ö

    Protesterna tilltar mot den nya ön, Lynetteholmen, som Köpenhamn planerar att bygga i Öresund. Onödig och kommer att hindra vattengenomströmningen i Öresund, anser kritkerna. Se här vad det kommer att kosta.

  • Därför köper danska staten Kastrup

    Danska staten köper ut Köpenhamns flygplats Kastrup från börsen. Danmark, som även gått in som ägare i räddningen av SAS, tar därmed ett helhetsgrepp om landets flyginfrastruktur.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i november:

    En dålig svensk miljökommissionär, skydd för varumärket “Sverige” och svensk life science-strategi – det är vad som har uppmärksammats i media i Danmark senaste månaden.

  • Media Evolution i danskt samarbete

    Media Evolution har tröttnat på den långsamma integrationen i Öresund och har träffat avtal med sin motsvarighet i Köpenhamn, Bloxhub. ”Det är bara första steget”.

  • Danskar skriker efter svensk arbetskraft

    Den danska efterfrågan på svensk arbetskraft är i starkt ökande. Det vittnar Dansk-Svenska Handelskammaren om, som räknar med en fördubbling av Öresundspendlingen.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i oktober

    Sagt om Sverige i Danmark i oktober: Tivoli utan svenskar som drivkraft, svensk polischef blir dansk superstjärna, “kinesiska Volvo”.

  • Danmarkskollen – sagt om Sverige i Danmark i september

    En dansk trafikprofessor dissar de svenska planerna på en ny Öresundsförbindelse. Det är det mest uppseendeväckande uttalande som gjorts om Sverige i danska medier den senaste månaden.