måndag 25 november 2024

inloggad som

Ny bog: Grænsekontrol behøver ikke at tage tid med ny shuttleforbindelse

I en kommende debatbog lige på trapperne ”Øresundsvisioner tur/retur” vil fremtidsforsker, økonom og cand.polit., Uffe Paludan, komme med en helt ny løsning til at bremse togforsinkelserne over Øresund især pga. grænsekontrol. I Kapitel 27, som Rapidus har set, vil det fremgå, at transitgodstransporter er årsag til halv drift af det mulige i myldretiderne. Dermed er godstogene i kombination med grænsekontrollen årsag til forsinkelserne. I stedet bør man ifølge Uffe Paludan lade myldretidstogene køre hele dagen, men som en shuttle mellem København H og Malmö C ved siden af almindelige Øresundstog.

Dermed ville det blive København H og Malmö C, der overtog grænsekontrollen.

Den foretages nu i Kastrup og på Hyllie, hvorfor rejsen må afbrydes to gange, denne ene gang i København endda med togskift. Når rejserne ikke afbrydes, vil rejsetiden kun blive forlænget med den tid, som id-kontrollen rent faktisk tager. Ved afgang i København kan kontrollen gøres løbende, når passagererne ankommer dertil – og ikke, som nu i Kastrup i klumper af flere hudrede mennesker ad gangen med kødannelser til følge.

Samtidig kan den svenske grænsekontrol udføres i togene i stedet for på Hyllie, for strækningen København – Malmö er tre gange længere end Kastrup-Hyllie, så der er tid til det.

Ifølge Uffe Paludan er gevinsten indlysende. Men endnu er der ingen reaktion fra Øresundstogene i og med forslaget ikke er præsenteret for dem endnu og vurderet.

Forslaget har endnu en mulighed med en alternativ busshuttle efter samme princip. Det vil ifølge Uffe Paludan have den fordel, at 20-minutters drift erstattes af meget mere intensiv drift, så passagererne får en reel rejsetidsgevinst. En shuttlebus eller metro kører også direkte København-Malmö og visa versa.

Uffe Paludan opfordrer til, at man hurtigt undersøger de perspektiver. Dem, som skal undersøge mulighederne, skal være centralt placerede embedsmænd – ikke embedsmænd i tekniske forvaltninger, da de repræsenterer traditionel statsjernbanekultur.

Af Keld Broksø

I en kommende debatbog lige på trapperne ”Øresundsvisioner tur/retur” vil fremtidsforsker, økonom og cand.polit., Uffe Paludan, komme med en helt […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad