fredag 22 november 2024

inloggad som

Opbrud i regionen skaber to nye konsulentvirksomheder

|  

Konflikterne om Greater Copenhagen, som ledte til afgangen for direktørerne for både Medicon Valley Alliance (Stig Jørgensen) samt Öresundskomiteen (Finn Lauritzen), skaber nu i stedet to konsulentvirksomheder i regionen.

Rapidus talte med dem begge om fremtiden under årsmødet på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn i går: Stig Jørgensen har allerede overladt direktørstolen i Medicon Valley Alliance (MVA) til den konstituerede direktør, Petter Hartman, som er i gang med en ny strategi, der skal finde sin rolle i samarbejdet med Greater Copenhagen. Efter ti år som direktør sagde Stig Jørgensen farvel og tak til MVA, men han ser nu muligheder for at bruge sine erfaringer med at skabe kontakter og forbindelser i life science sektoren som konsulent.

– Blandt andet ser jeg nu på mulighederne for at bygge bro mellem et it-firma og sundhedssektoren, fortalte han i går.

Desuden er Stig Jørgensen læge fra Københavns Universitet, og han har bl.a. arbejdet på Hvidovre Hospital, Novo, Dandy og PricewaterhouseCoopers – ligesom han har været selvstændig før han blev direktør for MVA, hvorfra han viderefører interessen for koblingen mellem forskningen og erhvervslivet.

Öresundskomiteen lukkes og slukkes fra nytår. Her nåede økonomen Finn Lauritzen (cand. Polit. fra Københavns Universitet) fire år på posten, og før da var han direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Konkurrencestyrelsen.

– Jeg vil være konsulent med eget firma. Jeg er ikke fyret fra Öresundskomiteen, men det var tid at prøve noget andet. Og der er ved at vise sig en række nye muligheder, siger Finn Lauritzen, der dog ikke ønsker at uddybe det til citat.

Men i Öresundskomiteen var tanken bl.a., at den tidligere, statslige embedsmand skulle trække på sit netværk blandt aktører i den offentlige og private sektor og i organisationerne. Og det bliver også tilfældet nu i konsulentbranchen.

Af Keld Broksø

Konflikterne om Greater Copenhagen, som ledte til afgangen for direktørerne for både Medicon Valley Alliance (Stig Jørgensen) samt Öresundskomiteen (Finn […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad