Kort sagt: Kort efter Rapidus´ 18 års fødselsdag 24. januar er det tid til en positiv lynanalyse: Danmark nærmer sig Sveriges erhvervsskatter, så det ligner en lille harmonisering. Og Greater Copenhagen har ved nytår fastslået, at fokus på erhvervslivet skal styrke regionen.
Af Keld Broksø, københavnsredaktør
I Sverige er det næppe bemærket, at Danmark med små skridt i to år har nærmet sig Sveriges lempeligere erhvervsskat. De små skridt har stor betydning. De betyder, at vi nærmer os en harmonisering for erhvervslivets betingelser over sundet, som var drømmen ved broens åbning. Skatten er største faktor, som skiller vandende i integration af erhvervslivet på tværs af sundet. Første gode nyhed af seks kom i 2016.
* Dansk selskabsskat er sænket for at nå Sverige. Kapløbet begyndte i 2013, hvor Sverige var først med 22 %. Gradvist i 2014-2016 nåede Danmark også 22 %, som begge lande fastholder nu. Rapidus´ påstand er, at parløbet fortsætter som tegn på, at de to økonomier er kædet stærkere sammen. Næsten alle EU´s selskabsskatter er sænket og udviklingen er ikke slut. Eksempelvis har Estland og Finland 20 % og Irland 12,5 %.
* Danskerne får fra 1. januar 2019 aktiesparekonti, som svenskerne har. De skal gøre det attraktivt at investere i aktier – og bremse flugten af danske børsnoteringer til Sverige. De er dog kun en begyndelse mod svenske forhold: Skatten er ikke helt så lav som i Sverige – og aktiesparekonti får et loft på 50.000, hvilket kan optrappes mod 2022 til et loft på 200.000 DKK. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) satsede på 500.000.
* Aktiesparekonti baner vej for lavere aktieskat. I Danmark beskattes aktieindkomst med 27 % op til 51.700 kr. i 2017, men det stiger nu til 52.900 inden danskerne beskattes med 42 %. Danmarks aktieskat er højere end Sveriges 30 %, men bevægelsen mod Sverige er begyndt.
* Efter finansloven for 2018 er der stadig forhandlinger om nye skattelettelser, men allerede nu er der vedtaget mindre initiativer som at skat på fri telefon fjernes, og der laves permanent bolig-jobordning (som i Sverige med fradrag for renoveringer).
* Bilskatterne er et kapitel for sig, men i efteråret 2017 trådte lavere afgifter – også på erhvervsbiler – i kraft. Der er langt til svenskernes fravær af registreringsafgift, men nu sænkes den danske ”lave afgiftssats” fra 105 % til 85 %. Den høje sats fastholdes på 150 %, men grænsen for, hvornår den træder i kraft, hæves fra de 106.600 til 185.000 kroner. Danmark har dog stadig EU´s højeste registreringsafgifter på biler.
* For personskatten er billedet mere flimrende end den tydelige tilnærmelse til Sveriges erhvervsskatter. Her er Danmark langt over Sverige. Men indregnes sociale bidrag og forbrugsskatter er landene mere på linje – Danmark har 53 % mod Sveriges 56,1 %.
* Endelig skal taksterne for at passere Storebælt sænkes gradvist, så der skæres en fjerdedel af prisen. Her er måske en tendens til Øresundsbron?
Den nye tilnærmelse i skattevilkår for erhvervslivet er fint i tråd med, at Greater Copenhagen & Skåne Committee lige før nytår inviterede erhvervsfolk til årsmøde som tegn på, at erhvervslivet får ny energi i samarbejdet: Hermann Haraldsson fra Boozt Fashion, Philip Kron fra Jayway og Henrik Peter Jørgensen fra Københavns Lufthavne understregede, at det er vigtigt, at erhvervslivet involveres i Greater Copenhagen. Det er også, hvad politikerne ønsker under den ny formand, Heino Knudsen. Efter 18 år med Rapidus – og 17 et halvt år med broen – er det også på tide at signalerne går i den rigtige retning: De små, danske skridt baner vejen for at udnytte integrationen hos især mindre vækstvirksomheder, der altid har været Rapidus´ fokus. Lad os blot udbringe et hurra!
