Kort sagt: Netværksselskabet SwitchCore i Lund, en af IT-boblens mest overvurderede virksomheder i Sverige, har for nylig afsluttet endnu en i rækken af nyemissioner og i disse dage lanceret en fjerde produktgeneration. Det er nu selskabets fremtid definitivt skal afgøres. Trods megen modgang nåede SwitchCore over hundrede millioner i omsætning sidste år, men virksomheden bliver ikke den gigant, som mange tidligere håbede på. For at overleve kræves det, at prognosen om lønsomhed i løbet af 2006 holder, og at den seneste nyemission var den sidste før break-even. På torsdag kommer SwitchCore med sin rapport for første kvartal.
Af Martin Ollhage
Fredag den tredje marts 2000 er hysteriet totalt på børsen i Stockholm. SwitchCore stiger til den nye kursrekord 912 kroner, og alle vil være med på vognen. Børsværdien på omkring 10 milliarder svenske kroner anses for kun at være begyndelsen. Virksomheden siges at have et produkt og et teknikforspring, der indebærer uanede muligheder, og SwitchCore nævnes sammen med branchekollegerne NetInsight og Effnet blandt børsens allermest håbefulde selskaber.
Selskabet fremstiller kredse, der sender data inden for og mellem forskellige netværk, og sørger for at der opnås maksimal overførselshastighed. Den hurtige, egenudviklede CXE-teknik prioriterer og styrer informationerne i nettet til de rigtige adresser. Bag virksomheden står forskerne Christer Svensson og Per Andersson samt en af Skånes hotteste iværksættere Jan G. Nilsson, som i det mindste en overgang har skabt en milliardformue. Interessen er enorm, og aktieejerne, som på dette tidspunkt for nylig har indskudt 250 millioner i en sjette nyemission siden starten i 1997, er euforiske. Den efterfølgende børsdag starter nedturen, som meget vel kunne have kostet selskabet livet.
Nu gik det ikke sådan. SwitchCore lever, men fører en tilværelse langt fra de tider, hvor håbet var størst. Aktien bevæger sig omkring to kroner, hvilket svarer til knap fire procent af kursrekorden (justeret for nyemissioner og aktieopslitning). Indtægterne er dog så småt begyndt at komme, efter utallige meddelelser om udskudte prognoser, forsinket lønsomhed og nødvendige nyemissioner. I 2004 omsatte SwitchCore for 132 millioner svenske kroner, 14 procent mere end i 2003, mens underskuddet endte på 50 millioner. For at nå lønsomhed kræves en betragtelig stigning i omsætning, og det hele skal ske i år og næste år.
Holdningen hos SwitchCore har ændret sig i takt med modgangen. I dag nedtones forventninger snarere end at blive opreklameret. Virksomheden har ikke råd til flere afgørende skuffelser. Allerede i 2000 talte SwitchCore om, at man nærmede sig break-even, men de store resultater er udeblevet. Aktieejerne har stædigt og tålmodigt måtte vente, samtidig med at de har været tvunget til at redde selskabet med ny kapital i gentagne tilfælde. Hidtil har de indskudt mere end 800 millioner.
Nu siger adm. dir. Henric Isacsson, at virksomheden når lønsomhed i 2006. Han er endvidere overbevist om, at kunne holde, hvad han lover denne gang – med dette forbehold: forudsat at selskabets nye produkter bliver modtaget positivt. Denne gang ser udfaldet ud til at kunne blive afgørende. Der er i store træk tre mulige scenarier:
1) SwitchCore når aldrig lønsomhed.
For SwitchCores overlevelse er det afgørende, at det lykkes virksomheden at opnå sin nuværende overskudsprognose. Da SwitchCore lancerede sit første produkt, havde selskabet et stort teknisk forspring. Med tanke på virksomhedens ringe størrelse i dag, er det en nødvendig succesfaktor, at produkterne ligger et skridt foran eksempelvis den markedsledende amerikanske gigant Broadcom. Hvis tidspunktet for break-even skal udskydes, er der en åbenlys risiko for, at udviklingsarbejdet omkring nye produktgenerationer tager skade, og at SwitchCore mister sin førerstilling.
Desuden har aktieejernes tillid længe været belastet af uopfyldte prognoser og brudte løfter. Grænsen for, hvor mange penge ejerne vil indskyde udelukkende baseret på prognoser, er nær, og endnu en nyemission for at redde virksomheden bliver svær at gennemføre.
2) Væksten varer ved, selskabet overlever og når lønsomhed.
SwitchCore befinder sig på et stærkt voksende marked. I 2004 var markedsvæksten 15-20 procent, og denne tendens forventes at vare ved. Ifølge Henric Isacsson har selskabet omkring syv procent af det samlede marked for den type af Ethernet-baserede kredse man producerer. Syv procent er langt mindre end Broadcom, lidt mindre end Marvell, men noget mere end Vitesse. Disse tre amerikanske virksomheder sidder sammen med SwitchCore stort set på hele markedet med konkurrence fra firmaer, der udvikler kredse til eget brug, f.eks. Cisco.
Hvis SwitchCore kan bevare sin position og andel, kan markedstilvæksten i sig selv gøre virksomheden lønsom. Desuden er den langsigtede målsætning at vokse mere end markedet i gennemsnit. Selskabet har med sin nuværende omsætning vist, at de kan sælge deres kredse, og hvis salgsstyrken gradvist præsterer bedre resultater, er der mulighed for reel succes. Vigtigt bliver det også at knytte de rigtige samarbejdspartnere til sig og på den måde kunne sælge kredsene sammen med produkter fra andre virksomheder. En aftale med halvledervirksomheden PMC-Sierra, der blev præsenteret forleden, er et sådant skridt i den rigtige retning.
3) Lønsomhed og salgssucces fører til opkøb.
Hvis SwitchCore skulle få rigtig gang i salget, og usikkerheden mindsker, er det en logisk mulighed, at nogle af de større chipproducenter opkøber virksomheden. I den nuværende situation har SwitchCore en børsværdi på omkring 370 millioner svenske kroner, hvilket gør, at en større spiller kan købe selskabet for et overkommeligt beløb.
Konklusionen er, at det eneste scenarium, der ikke længere eksisterer, er det oprindelige. Ikke engang Henric Isacsson lader længere til at tro, at SwitchCore bliver den kæmpe med en omsætning på snesevis eller hundredvis af milliarder, som mange en gang regnede med. Hans prognose er et samlet verdensmarked på syv milliarder kroner for Ethernet-baserede kredse i 2007.
Det er mindre end SwitchCore alene blev vurderet til på børsen hin hysteriske fredag i marts 2000.
