Kort sagt: Arbejdet med de nationale innovationsstrategier i både Danmark og Sverige fokuserer på bedre forudsætninger for avanceret forskning, at øge videnoverføringen til erhvervslivet samt at skabe iværksætterånd blandt forskere.
Så langt så godt, men når det gælder iværksættertankegang, kan det ikke vente, til de studerende når forskerniveauet. Det skal indføres allerede i grunduddannelserne på universitetet.
Én måde ville være en radikal forøgelse af det internationale islæt i uddannelserne. Samtidig ville de studerende blive betydeligt mere konkurrencedygtige globalt.
Af Thomas Frostberg
Studerende, der har studeret i udlandet en eller flere terminer, fortæller ofte, hvilken betydning det har haft for dem, både i deres uddannelse og for den personlige udvikling. Udlandsopholdet giver nye social og kulturelle perspektiver og internationale kontakter, som er nyttige, uanset om man har tænkt sig at fortsætte som forsker eller vil arbejde i det private erhvervsliv.
Alligevel indskrænker det internationale islæt i mange universitetsuddannelser sig i dag til engelsksproget undervisningslitteratur.
I en tid der præges så voldsomt af internationale relationer, er det på tide at stille helt nye krav til de videregående uddannelser. Det er ikke tilstrækkeligt med mindre justeringer af dagens system; i stedet kræves der mere visionære tiltag for at skabe rigtig skarpe studerende, ph.d.er og kommende professorer.
Tidspunktet er inde til at kræve, at alle længere universitetsuddannelser skal indeholde mindst en termin i udlandet for at kunne føre til afsluttende eksamen. Det kan lyde radikalt, og man kan også opstille en del praktiske indvendinger, men egentlig er det en yderst rimelig tanke i en stadig mere globaliseret verden.
Det mest umiddelbare problem er finansieringen. Dagens SU-systemer i både Danmark og Sverige begrænser viljen til og mulighederne for studier i udlandet. Det er stadig for dyrt for mange at tage skridtet, og et krav om udlandsophold ville altså hæmme den brede rekruttering til højere uddannelser – forudsat at systemet ikke ændres, hvilket bliver nødvendigt. I dag er udlandsstudier stadig en luksus, der behandles efter særlige regler og kræver en særskilt bureaukratisk ordning. I en situation hvor det i stedet bliver en naturlig del af grunduddannelsen, skal såvel SU-systemet som finansieringen af studiepladserne på universiteterne tilpasses. Produktionsomkostningerne for disse udlandsterminer havner jo eksempelvis på udenlandske læreanstalter, eftersom udvekslingspladserne ikke vil slå til. En del af disse besparelser kan anvendes til at forbedre de økonomiske vilkår for studier i udlandet, blandt andet gennem bidrag til udenlandske terminsafgifter.
Meritoverførslen er stadig et problem for mange udlandsstuderende. Hvis udlandsterminer bliver en naturlig del af grunduddannelsen, ville det fremtvinge et fungerende system til vurdering af udenlandske kurser og karakterer.
Yderligere en positiv effekt er, at udlandsstudierne i mange tilfælde ville styrke iværksætterånden blandt de studerende. Det står fast, at iværksætterperspektivet er betydeligt mere nærværende i mange andre landes uddannelser, ikke kun i USA. Herhjemme diskuteres problemet og dets løsning ofte i form af indførelse af kortere kurser i iværksætteri på ingeniøruddannelserne. Det ville være et skridt i den rigtige retning, men ville slet ikke ændre grundsynet på iværksætteri, hverken på universiteterne eller i samfundet som sådan. Den der derimod bor i og oplever et andet system gennem længere tid, får naturligvis nye perspektiver med sig hjem.
En reel internationalisering af de højere uddannelser kan ikke gennemføres på et eller to år, men perspektivet skal tages med i de nationale innovationsstrategier for at gøre innovationssystemerne i Danmark og Sverige mere komplette.
Hvad synes du? Diskutér Rapidus’ analyser – send et indlæg til debat@rapidus.dk
