Bioteknikfirmaet TopoTarget A/S i forskerparken Symbion på Østerbro har startet sin tredje finansieringsrunde. Planen er at få tilført godt 18 millioner euro. Pengene skal anvendes til kommercialisering af virksomhedens første produkt, Topotect. Salget af Topotect starter først i fjerde kvartal 2004, men allerede i år er der blevet ansat to chefer til opbygning af marketingafdelingen som skal bestå af 10-12 personer. Adm. dir. Peter Buhl Jensen regner med at pengene er på plads inden for et år.









