Kort sagt: Vi danskere ser med stigende undren mod Sverige: Den svenske krone er raslet ned. Vi forstår ikke svensk indvandringspolitik. Regeringen ville udskrive nyvalg – og så alligevel ikke. Den mentale og forretningsmæssige brobygning har nye udfordringer.
Af Keld Broksø, Rapidus’ københavnsredaktør
Sidst i december skrev den fremtrædende oppositionspolitiker og tidligere minister, Søren Pind, at hvis Sverige alligevel er ligeglad med nationalstaten, så kan Sverige give Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark. Senere måtte han forklare, at det var ment med et humoristisk glimt i øjet, men hans betragtninger er alligevel udtryk for, hvordan danskerne forundret betragter sin nabo:
Det er det rene, uforudsigelige, crazy komedie i bedste Monty Python stil, når danskerne ser på svensk politik og økonomi. Dansk usikkerhed kan betyde, at investeringer, rekruttering og samarbejde på tværs af Øresund lider alvorlige knæk. Kløften bunder i forskelle, som i 2014 blev bøjet i neon – og som vi nu har en fælles udfordring i:
* Først valutaen: Fra årets start i 2014 faldt den svenske krone yderligere i forhold til den danske fra 0,85 til under den magiske grænse på 0,80 allerede ved julehandlen. Meget kan man sige om euroen, men den danske krones binding til euroen i en fastkurspolitik har holdt den stabil og stærk. Kursen på danske kroner følger euroen, men det betyder også, at Nationalbanken ikke kan føre såkaldt pengepolitik. Det gør svenskerne. Trods nye horder af shoppelystne danskere i Malmø, så er den nye rutsjetur for den svenske krone dårligt nyt: Kan danskere lægge produktion i et Sverige med uforudsigelig valutauro? Har svenskere råd til danske varer? Danskerne forstår ikke, hvad valutauroen skal til for igen (næsten som omkring 2009).
* Danmark har aldrig glemt, at Sverige tog imod danske jøder i 1943. Men derfra er der langt til, at Sverige åbner dørene helt op som i dag (set med størsteparten af danske partiers øjne). Danske partier mener, at Sverige ukritisk hjælper menneskesmuglere. Selv danske socialdemokrater taler om stram indvandringspolitik og om krav til indvandrere. De understreger, at det ikke er racisme. I Sverige ville det netop blive tolket sådan. Danskerne forstår heller ikke, at Sveriges åbner døren administrativt og i høj grad uden om det politiske niveau.
* Farcen om det svenske valg er set med danske politikeres øjne på niveau med John Cleese i den berømte ”Ministry of Silly Walks”. Mindretalsregeringen ville først udskrive nyvalg – så alligevel ikke. Valget er udskudt til 2018 med det mål, at Sverigedemokraterna får fire år uden indflydelse. Statsminister Löfven og den borgerlige opposition har aftalt, at man ikke regner Sverigedemokraterna med til blokkene. Hvorfor er det bizart i Danmark? Jo, fordi Dansk Folkeparti førhen var rabiate som Sverigesdemokraterna er i dag. Men Danmark forhandlede trods alt med Dansk Folkeparti. De værste landsbytosser røg derfor ud, da vælgerstemningen blev taget alvorligt. Danskerne forstår ikke, at svenskerne kan lade som om en hel vælgergruppe ikke eksisterer, og nægte at diskutere med dem. Danske eksperter mener, at udelukkelsen giver Sverigedemokraterna mere opbakning på sigt.
* Og så er der Øresund: HH-forbindelsen er nu ude af det svenske regeringsgrundlag efter der før var svensk enighed om at arbejde for sagen. Skåninge er også tøvende for at gå ind i det eneste internationale brand, som (modsat Øresundsregionen) forstås i udlandet: Nemlig det nye ”Greater Copenhagen.”
Der er meget danskerne ikke forstår i Sverige, men hvad kan vi gøre ved det?
Vi kan nok ikke ændre mentale og politiske forskelle. Men vi kan styrke det, som giver mening i forsøgene på at bygge en region: Nemlig det forretningsmæssige samarbejde over Øresund. Det samarbejde skades af nye kløfter. Det er ikke noget vi kan måle, men den danske myte om det mærkværdige svenske Monty Python Show kan gøre det umoderne i Danmark at tro på forretningssamarbejde. I dag nævnes samarbejdet også derfor stort set ikke mere i business-medier i Danmark. Den underlæggende melodi er i stedet, at danskerne ikke forstår svenskerne.
Reelt er der stadig masser af ubrugte muligheder, som virksomheder, politikere og organisationer skal blive bedre til at fortælle om. Danskerne skal nemlig huske, at svensk BNP per indbygger er $40.900 mod Danmarks lavere $37.800. Der er penge i Sverige for danskerne. HVIS vi bygger bro fremfor kløfter, der ikke er brug for, når også Det Sydsvenske Handelskammer og Dansk Erhverv lige efter nytår kunne meddele, at integrationsgraden over Øresund er faldet i forhold til den seneste måling fra 2010, og er tilbage på̊ 2005-niveauet. Godt nytår.
