Bestyrelsen for GoPinocchio ApS i København har i dag begæret selskabet i konkurs efter at en ny finansieringsrunde er mislykkedes og en afgørende ordre er gået til en konkurrent. Blandt selskabets større ejere finder vi børsnoterede Olicom som ved halvårsskiftet ejede 28,2 procent af aktierne. Olicom havde investeret godt 3,5 millioner kroner i GoPinocchio hvilket gør det til en af de mindre investeringer i porteføljen. Det var ikke aktuelt for Olicom som eneste investor at gå ind med yderliger…









